Fagbevægelsen i udviklingslandene

 

 

Gør en forskel for dine kolleger ude i verden

Vil du være med til at sikre uddannelse og faglige rettigheder for kolleger i et udviklingsland? Så giver Ulandssekretariatet dig muligheden for at blive en del af et solidaritetsprojekt.

Sammen med dine kolleger i din faglige klub, din lokale fagforening eller dit forbund kan du støtte organiserede arbejdere i de lande, Ulandssekretariatet arbejder i, og få indsigt i deres arbejds- og livsvilkår.

Et solidaritetsprojekt kan eksempelvis være indsamling og fragt af værktøj til en bestemt faggruppe. Det kan være økonomisk støtte til et temakursus for kvinder i den uformelle økonomi. Eller det kan være et større projekt med flere forskellige elementer.

Fælles for solidaritetsprojekterne er, at de kræver støtte fra dig og dine kolleger.

Her kan du se vores solidaritetsprojekter og finde netop det, du og dine kolleger kan engagere jer i. Og du kan se de solidaritetsprojekter, som allerede er i gang.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carsten Flint Hunneche på cfh@loftf.dk