Om Ulandssekretariatet
Vi er fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation
Vi arbejder for at fremme demokrati, rettigheder og ordentlige vilkår for arbejdstagerne, bekæmpe fattigdom og styrke arbejdsmarkedet i udviklingslandene.
Hvad laver ulandssekretariatet?
Vi støtter demokratisk udvikling via fagbevægelsen i Afrika, Asien, Latinamerika, MENA og Østeuropa
Udgangspunktet for vores arbejde er fagbevægelsens værdigrundlag samt faglige nationale og globale netværk.
Hvordan arbejder ulandssekretariatet
Vi bidrager til at skabe ordentlige job, sikre arbejderes rettigheder, skabe sociale sikkerhedsnet og sikre social dialog
Vi arbejder målrettet inden for ILO’s Anstændigt Arbejde-dagsorden og styrker den lokale fagbevægelses kapacitetsopbygning, så de faglige organisationer i udviklingslandene kan bidrage til bæredygtig vækst og beskæftigelse ved at:
- Skabe ordentlige jobs
- Sikre arbejderes rettigheder
- Skabe sociale sikkerhedsnet
- Sikre dialog og forhandling
Historien kort
Ulandssekretariatet blev etableret i 1987 af Danmarks to største hovedorganisationer LO og FTF (i dag FH)
I begyndelsen handlede aktiviteterne om solidaritetsarbejde for at fjerne apartheidregimet i Sydafrika og støtte den forbudte sydafrikanske landsorganisation COSATU. Vi støttede projekterne gennem International Faglig Sammenslutning (ITUC) og de globale fagforeninger. Ulandssekretariatet er i dag den danske fagbevægelses professionelle udviklingsorganisation med 15 ansatte i Danmark samt danske rådgivere og lokalt ansatte over hele verden.
FN's verdensmål
Vores arbejde bidrager til opfyldelsen af FN's verdensmål
Vi har særligt fokus på verdensmålene:
1. Afskaffelse af fattigdom
5: Ligestilling mellem kønnene
8: Ordentlige job og økonomisk vækst
10: Mindre ulighed.
Fagbevægelsen støtter kolleger i verden
International solidaritet
Ulandssekretariatet samarbejder med danske fagforbund om solidaritetsstøtte i en række lande.