International solidaritet
Gør en forskel for dine kolleger i verden
Ulandssekretariatet har solidaritetsprojekter i samarbejde med de danske fagforbund


Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk Metal, Erhvervsskolerne Aars og Maskinhandlerforeningen
Lærlinge i Tanzania

Solidaritetsprojekt i samarbejde med Fødevareforbundet NNF
Organisering og tillidsmandsuddannelse i Colombia
NNF har via Ulandssekretariatet indledt et solidaritetsprojekt med kollegerne i Colombia, og et af målene med projektet er blandt andet at uddanne 50 nye tillidsrepræsentanter samt at øge det colombianske fødevareforbund SINALTRAINAL’s (Sindicato Nacional de Trabajadores de la Industria de Alimentos) medlemstal med 700 nye medlemmer fra slagteri-sektoren frem mod 2021.

Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk El-forbund
Dansk støtte sikrer jordanske elarbejdere bedre forhold
Dansk El-Forbund støtter kollegerne i Jordans elarbejderforbund GTUWE (General Trade Union for Workers in Electricity). Det sker blandt andet med støtte til uddannelse af tillidsmænd og opbygningen af et elektronisk arkivsystem til overenskomster i Jordan. Den danske støtte har betydet, at det jordanske elforbund har fået nye redskaber til at forhandle overenskomster.

Solidaritetsprojekt i samarbejde med Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne
Genopbygning efter jordskælv og lærlingepraktik
I 2015 ramte en serie jordskælv Nepal hårdt. Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal ønskede at bidrage til genopbygningen, og ialt syv VVS- og metallærlinge har været i Nepal som led i deres praktik. Lærlingene har efter hjemkomsten fortalt deres kolleger på erhvervsuddannelserne om praktikken.

Solidaritetsprojekt i samarbejde med HK Kommunal og VIA University College
Studerende i administration i praktik i Tanzania
Mellem 2015 og 2018 rejste studerende fra administrationsbachelor-uddannelsen i Århus til Tanzania for at være i praktik. Initiativet kom fra HK Kommunal, som i samarbejde med VIA og Ulandssekretariatet har fået studieopholdet op at stå. HK Kommunal har støttet projektet økonomisk. Baggrunden for HK Kommunals engagement er, at offentligt ansatte i Danmark i stigende grad mærker internationaliseringen, og derfor er det vigtigt, at de studerende får netop internationale erfaringer.