ZCTU siger tak for støtten
Fungerende generalsekretær for ZCTU, Japhet Moyo siger tak for en støttedemonstration lørdag den. 6. juni, hvor hundredvis af mennesker blokerede grænsen mellem Sydafrika og Zimbabwe i protest over den forværrede politiske situation i Zimbabwe. Moyo oplyser at ZCTU heller ikke vil tøve med at arrangere lignende demonstrationer i Zimbabwe for at ende det politiske vanvid, som folket i Zimbabwe fortsat lider under.
Japhet Moyo beklager til gengæld den manglende opbakning fra mange afrikanske ledere, som endnu ikke åbent har forkastet valgresultaterne og den uretmæssigt siddende regering. Moyo udtaler at ZCTU i fremtiden ønsker at spille en meningsfuld rolle i at finde en overgangsregering, der kan lede landet til demokratiske valg under tilsyn af neutrale internationale organer såsom FN, Den Afrikanske Union og SADC.
Ifølge Moyo kan de underhåndsforhandlinger, der for tiden forgår mellem Mugabes regering og nogle sektioner af oppositionen, kun resultere i en kosmetisk samlingsregering, der bare vil bidrage til yderligere forværring af landets situation og forsinke den længe ventede demokratisering af Zimbabwe.