Rwandas lærere melder sig i fagforening i tusindvis
Rugandoskolen er med sine 1800 elever som de fleste andre offentlige skoler i Rwanda. Den er enorm. De lange, lave murstensbygninger ligger på rad ud til den røde jordvej på en af hovedstaden Kigalis mange bakkeskråninger. Indenfor sidder eleverne to eller tre sammen ved gammeldags træpulte med fast bænk. De rækker ivrigt en finger i vejret, når læreren spørger om noget og rejser sig op som små raketter, når de får lov til at sige noget.
Dorothée Dukuzimana underviser sine 8. klasses elever ved at skrive spørgsmål op på tavlen og gå rundt mellem pultene i sin hvide lærerkittel og vælge dem, der skal have lov at svare. I dag er det litteratur, der er på skemaet. Det er et nyt fag, så der er meget at læse op, før alle er helt stive i at forklare forskellen på mundtlig og skriftlig litteratur.
“Men eleverne er vældig kvikke, og de gør deres bedste. Til næste år bliver de rigtig gode,” vurderer hun. Eleverne er også rigtig glade for deres lærer. Hun er rigtig god til at forklare – og så slår hun ikke, siger de.
SNER er der for mig
Dorothée Dukuzimana er 35 år og universitetsuddannet i engelsk og fransk. Hun elsker at undervise, og hun elsker sine elever. Men hun elsker ikke sin løn og sine arbejdsvilkår. Ikke fordi hun har nogle konkrete problemer – ud over to timers bustransport til og fra arbejde, da lærerlønninger ikke rækker til at holde bil.
Men alle kender til kolleger, der ikke får deres løn eller oplever, at sundhedsforsikringen ikke er betalt. Derfor har hun nu meldt sig ind i lærerforeningen SNER (Syndicat National des Enseignants au Rwanda).
“SNER var her på skolen og fortælle om alt det, de hjælper os lærere med. Jeg ved jo, at der er lærere med store problemer. Og jeg er blevet overbevist om, at hvis jeg selv en dag skulle bede om hjælp, så vil de tage sig af mig og forstå min situation,” forklarer Dorothée Dukuzimana.
Medlemmerne vælter ind
Det er en målrettet oplysningskampagne på de offentlige skoler i Rwanda, der har fået Dorothée Dukuzimana og flere tusinde andre lærere med hende til at melde sig hos SNER. Fagforeningen har – i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Ulandssekretariatet – fået medlemstallet op fra 12.000 til 50.000 på få år. Samtidig er der afholdt en række træningskurser for tillidsfolk fra hele landet med det formål at styrke lærernes evner til at forhandle og indgå i dialog med skolelederne.
Rugandoskolen er med sine 1800 elever som de fleste andre offentlige skoler i Rwanda. Den er enorm. De lange, lave murstensbygninger ligger på rad ud til den røde jordvej på en af hovedstaden Kigalis mange bakkeskråninger. Indenfor sidder eleverne to eller tre sammen ved gammeldags træpulte med fast bænk. De rækker ivrigt en finger i vejret, når læreren spørger om noget og rejser sig op som små raketter, når de får lov til at sige noget.
Dorothée Dukuzimana underviser sine 8. klasses elever ved at skrive spørgsmål op på tavlen og gå rundt mellem pultene i sin hvide lærerkittel og vælge dem, der skal have lov at svare. I dag er det litteratur, der er på skemaet. Det er et nyt fag, så der er meget at læse op, før alle er helt stive i at forklare forskellen på mundtlig og skriftlig litteratur.
“Men eleverne er vældig kvikke, og de gør deres bedste. Til næste år bliver de rigtig gode,” vurderer hun. Eleverne er også rigtig glade for deres lærer. Hun er rigtig god til at forklare – og så slår hun ikke, siger de.
SNER er der for mig
Dorothée Dukuzimana er 35 år og universitetsuddannet i engelsk og fransk. Hun elsker at undervise, og hun elsker sine elever. Men hun elsker ikke sin løn og sine arbejdsvilkår. Ikke fordi hun har nogle konkrete problemer – ud over to timers bustransport til og fra arbejde, da lærerlønninger ikke rækker til at holde bil.
Men alle kender til kolleger, der ikke får deres løn eller oplever, at sundhedsforsikringen ikke er betalt. Derfor har hun nu meldt sig ind i lærerforeningen SNER (Syndicat National des Enseignants au Rwanda).
“SNER var her på skolen og fortælle om alt det, de hjælper os lærere med. Jeg ved jo, at der er lærere med store problemer. Og jeg er blevet overbevist om, at hvis jeg selv en dag skulle bede om hjælp, så vil de tage sig af mig og forstå min situation,” forklarer Dorothée Dukuzimana.
Medlemmerne vælter ind
Det er en målrettet oplysningskampagne på de offentlige skoler i Rwanda, der har fået Dorothée Dukuzimana og flere tusinde andre lærere med hende til at melde sig hos SNER. Fagforeningen har – i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Ulandssekretariatet – fået medlemstallet op fra 12.000 til 50.000 på få år. Samtidig er der afholdt en række træningskurser for tillidsfolk fra hele landet med det formål at styrke lærernes evner til at forhandle og indgå i dialog med skolelederne.
Artiklen har tidligere været bragt i folkeskolen.dk
Læs mere om Rwanda i Ulandssekretariatets arbejdsmarkedsprofil.
