tirsdag d. 22. juli 2008, kl. 9.02
PSI udøver pres i Maputo
En PSI-delegation tog i denne uge til Maputo for at lægge pres på den mozambikanske regering, som endnu ikke har anerkendt de offentlige funktionærers ret til at organisere sig. Lovforslaget, som skal sikre denne ret, blev påbegyndt for flere år siden, og PSI-delegationen opsøger derfor arbejdsministeren for at få en forklaring på, hvorfor loven endnu ikke er en realitet.
HK og Ulandssekretariatet støtter de offentligt ansattes forbund SINAFP i at opbygge strukturer og organisere medlemmer, hvoraf der p.t. er ca. 10.000. SINAFP er netop blevet optaget i PSI, den internationale sammenslutning af offentlig sektor forbund, og det giver ekstra opbakning til kampen for at blive anerkendt som en social partner.