Nyt projekt om HIV/AIDS i Etiopien
Ved et aftenbesøg i minebyen Shakiso i det sydlige Etiopien bliver man slået af de utroligt mange barer og bordeller. Der er sexarbejdere overalt langs hovedvejene i skure bygget af plastic. Mange af minearbejderne har sendt deres familier til de større byer, for at give dem bedre muligheder for uddannelse, og lever derfor alene i hostels i Shakiso. Efter de lange timer i minernes mørke, bruger guldgraverne ofte deres fritid i barerne og på bordellerne.
Det kan ikke undre nogen at HIV-virusset trives og spredes under disse omstændigheder. De håbefulde guldgravere strømmer til området fra hele landet for at grave efter guld i og omkring floderne og i de gamle miner. Der er ca. 60.000 beboere i selve Shakiso og ca. 150.000 mennesker i alt med de omkringliggende improviserede små minebyer. Disse mænd bringer smitten videre til deres familie, og utroligt mange mennesker rammes på denne måde af HIV/AIDS virusset.
Et af de største problemer for Ulandssekretariatet og CO-Industris nye partner NEFECM er, at HIV/AIDS er utroligt tabu-belagt i Etiopien. Faktisk er frygten for at blive stemplet som HIV/AIDS-smittet så stor, at folk undlader at gå til den ene eksisterende offentlige sundhedsklinik i Shakiso af frygt for, at nogen skulle regne ud at de er smittede. På klinikken kan man ellers både blive testet og behandlet, hvis man skulle være så uheldig at være blevet smittet. Der uddeles også gratis kondomer, men fok er ofte bange for at bede om dem.
Selvom der havde været en uformel diskussion om sygdommen på den sidste generalforsamling, tales der heller ikke blandt medlemmerne i fagforeningen NEFECM åbent om HIV/AIDS-problematikken. Mange af arbejderne kender folk, som er blevet syge og døde, uden at de vidste af hvad. De gik så ud fra, at det måtte være AIDS, men det var ikke noget man snakkede om, og de ville egentlig også hellere være uvidende om årsagen. Emnet har aldrig været taget op med en arbejdsgiver.
Ofrene for HIV/AIDS er bange for at fortælle om deres situation på grund af frygt for forskelsbehandling, stigmatisering og for at blive fyret. Frygten er meget reel, for mange berørte arbejdstagere oplever, at de bliver fyret, når deres produktivitet falder efterhånden som sygdommen skrider frem. Etiopien er et af verdens fattigste lande, og en fyreseddel har oftest massiv fattigdom som følge.
Samarbejdet mellem NEFECM, CO-Industri og Ulandssekretariatet vil derfor i fremtiden fokusere på en forbedring af den sociale dialog med arbejdsgiverne omkring disse spørgsmål for at få dem til at overholde loven. Samtidig er der også et stort behov for langt mere information blandt minearbejderne. Der vil derfor blive gennemført op-lysningskampagner i lokalsamfundene, såvel som på nationalt plan for at sikre langt mere fokus på arbejdsmiljø og HIV/AIDS i det offentlige og blandt arbejdsgiverne.