
Nyt køkken til LO-skolen i Mozambique
Pengene er imidlertid små, så for fortsat at kunne tilbyde tillidsmands-uddannelser og andre kurser for fagbevægelsens medlemmer, har man derfor besluttet at drive skolen på kommercielle vilkår.

I det omfang fagbevægelsen ikke selv har brug for faciliteterne er det meningen, at skolen, dens faciliteter og personale skal kunne lejes af private og institutioner som konferencested eller festlokaler. Indtægterne herfra skal bidrage til skolens driftsbudget og ideelt set meget gerne dække det fuldstændigt.

Som et led i denne plan er man gået i gang med en gennemgribende renovering af bygninger og faciliteter, og man har således selv stået for og betalt istandsættelsen af sovesalene, spisesalen, to klasselokaler, et computerrum og skolens forvaltningsbygning. På nuværende tidspunkt mangler man at renovere konferencesalen, og CONEFS er også gået i gang med dette arbejde for egne midler.
Den sidste store knast er renoveringen og udbygningen af skolens køkken, for uden et fungerende køkken mangler en vigtig brik i bestræbelserne på at blive en attraktiv lejemulighed. Renoveringen af det eksisterende køkken omfatter hovedsageligt en udskiftning af hårde hvidevarer mens selve udbygningen af køkkenet kan klares med en mindre tilbygning til det eksisterende køkken. Omkostningerne i forbindelse med renoveringen og udbygningen af køkkenet er imidlertid så høje at CONEFS ikke er i stand til selv at betale for det, og man har derfor bedt Ulandssekretariatet om hjælp til at søge midler i Danmark til dette arbejde.
Har du eller din institution lyst til at bidrage finansielt til dette arbejde, er du/I derfor meget velkomne til at kontakte Ulandssekretariatet.