Niger – på vej tilbage til demokratiet
Tandja sikrede i 2009 sin fastholdelse af magten i yderligere tre år ved en række udemokratiske skridt – herunder opløsning af parlamentet, ændring af forfatningen og helt uregelmenterede valg.
Tandjas handlinger kastede Niger, som er et af verdens fattigste lande, ud i en alvorlig økonomisk krise, da samtlige donorer indstillede deres bistand til landet.
Om end et militærkup næppe kan legitimiseres, så bakkede Ulandssekretariatets partner i Niger, landsorganisationen USTN, op om kuppet. Dette skyldes, at det efter deres mening var den eneste mulighed for at komme af med Tandja, som havde sat demokratiet helt ud af spil.
Militæret bekendtgjorde fra starten, at de ønskede at genoprette demokratiet i landet. De indførte en blandet militær- og civil regering, samt nedsatte en rådgivende forsamling, hvor også fagbevægelsen og civilsamfundet er repræsenteret til udarbejdelsen af en ny forfatning og forberede demokratiets tilbagevenden.
I slutningen af oktober blev der gennemført en folkeafstemning om den nye forfatning, som blev godkendt med et overvældende flertal på hele 82,35 %. Valgdeltagelsen var på 52,78 %, hvilket er den højeste deltagelse, Niger nogen sinde har oplevet ved en folkeafstemning.
Vejen er således banet for afholdelsen af valget i slutningen af januar 2011, og der skal nu gennemføres omfattende oplysningskampagner i hele landet om det forestående valg. Men i afrikanske lande kan intet udelukkes. For nyligt blev nummer to i regeringen anholdt – angiveligt på grund af planer om et kup for at stoppe demokratiseringsprocessen. Det forestående valg er således helt afgørelse for Nigers videre udvikling og vejen tilbage til demokratiet.
Danmark yder omfattende bistand til valgprocessen.