Mennesket først
Fagbevægelsen kan gøre en forskel for verdens fattigste. For eksempel ved at støtte den udvikling i Afrika, der skal sikre afrikanerne muligheder for at leve et anstændigt liv og for at stoppe den migration, som truer både de fremskridt, der er sket på kontinentet – og potentielt de europæiske landes sammenhængskraft.
Det er imidlertid vigtigt at erkende, at ”Afrika” består af mange forskellige lande på forskellige økonomiske, sociale og politiske udviklingstrin. I ”vækst-Afrika” er det oplagt, at involvering af den private sektor skal støttes for at skabe flere ordentlige job og økonomisk vækst, som det blandt andet sker gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Det kan lade sig gøre, fordi der i de lande i forvejen findes et fungerende arbejdsmarked og økonomisk aktivitet.
I ”fattig-Afrika”, eller i de skrøbelige stater, findes de muligheder ikke på samme måde. De forretningsmodeller, som gør det lukrativt for den private sektor at involvere sig, findes ikke, og her er det helt andre udviklingspolitiske redskaber, der skal tages i brug. Den migration, der kommer af nød og elendighed, udfordrer ikke bare Europa, men især de omkringliggende afrikanske lande, og truer med at stoppe den begyndende vækst og den fremgang, der trods alt findes. Læs eksempelvis om situationen i Malawi her. Derfor skal der skabes incitamenter for disse mennesker til at blive hvor de er.
Det handler om at sikre adgang til uddannelse, sundhed og sociale sikkerhedsnet og skabe offentlige institutioner – at vise at der findes en fremtid for mennesker i deres eget land; den menneskelige kapital skal udvikles, før den private kapital vil involverer sig.