Fokus på arbejdsmiljø i Angola
Programmet er nået mere end halvvejs, og derfor arbejder de to landsorganisationer, UNTA og CGSILA, lige nu på at gøre status og sikre at arbejdet for et bedre arbejdsmiljø bliver integreret i det øvrige faglige arbejde.
Som en del af programmet er der blevet uddannet 175 sikkerhedsrepræsentanter på en lang række arbejdspladser i både hovedstaden Luanda og i de enkelte provinser. Sikkerhedsrepræsentanterne skal sikre, at der kommer fokus på sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne, og at der bliver etableret sikkerhedsudvalg. Eller at de, som allerede findes, kommer til at fungere bedre. Hvorvidt dette arbejde er lykkedes, er det endnu svært at sige noget om.
“Det er ikke nok bare at uddanne folk. Man må også se på, om det reelt fører til forbedringer på arbejdspladserne – og det er det, organisationerne er ved at gøre status over nu,” siger Eva Tabor, der er konsulent for projektet i Angola.
Arbejdsmiljø og HIV/AIDS
Et af de store problemer i arbejdsmiljøet er at oplyse om og dermed bidrage til at forebygge HIV/AIDS på arbejdspladsen – og samtidig sikre, at de der allerede har pådraget sig sygdommen, ikke bliver udsat for diskrimination på arbejdspladsen. Gennem programmet er der udviklet en lang række politikker og manualer om de forskellige problemer i arbejdsmiljøet, og herunder HIV/AIDS på arbejdspladsen. Formålet med de efterhånden ni manualer er, at sikkerhedsrepræsentanterne kan bruge dem som guidelines for deres eget arbejde i forhold til at informere om betydningen af et bedre arbejdsmiljø, være med til at sikre, at loven bliver overholdt og dermed forebygge arbejdsskader. Mindst lige så vigtigt er det, at de bidrager til at give de faglige organisationer et konkret udgangspunkt for en dialog med både private og offentlige arbejdsgivere.
Lige nu er der fokus på behovet for opfølgning og indsamling af data omkring sikkerhedsrepræsentanterne og deres arbejde: Hvor effektive er sikkerhedsudvalgene, og hvad er det reelle antal arbejdsulykker? Evalueringsarbejdet er et vigtigt led i at få accepteret og forankret arbejdsmiljø- og HIV/AIDS-arbejdet i organisationerne. Og der er hårdt brug for det. Angola er fortsat et af de lande, hvor der sker alt for mange arbejdsskader hvert år, og hvor spredningen af HIV er en meget reel fare.