Fagbevægelsen i Kenya truer med generalstrejke
Mens FTF’s udsendte sidder til komitemøde i Arusha Tanzania med toplederne fra fagbevægelsen i de seks østafrikanske lande – Tanzania, Kenya, Zanzibar, Uganda, Burundi og Rwanda – trækker det op til generalstrejke i Kenya.
Befolkningen er utilfreds med den stigende inflation og stærkt stigende priser på primære fødevarer og benzin. Regeringen i Kenya har samtidig varslet fastfrysning af de offentligt ansattes lønninger i de kommende fem år, hvilket blandt andet fik lægerne til at nedlægge arbejdet i to dage i denne uge. Arbejdet er genoptaget men fastfrysningen er ikke trukket tilbage.
En sådan udhuling af reallønnen er for den almindelige kenyaner en reel trussel for levestandarden, som fagforeningerne ikke kan sidde overhørig. Derfor er COTU, hovedorganisationen i Kenya, gået i gang med at organisere en generalstrejke, der skal ramme julehandel og især den store transport/folkevandring der finder sted i forbindelse med højtiden, når alle skal hjem til familierne i landsbyerne for at fejre julen. Strejken er planlagt til at starte 19.december 2011.
Sukker rationeret
Der er varemangel især på majsmel, sukker, olie og benzin. Priserne stiger; for eksempel er prisen på to kilo sukker fordoblet på et år, selvom den almindelige inflation kun har været knapt 20 procent.
Det har fået regeringen til at rationere sukker, så man nu kun kan købe to kilo per indkøb, og man kan kun købe sukker, hvis man også køber noget andet. Kenyanerne er rystede, for de bruger meget sukker blandt andet i theen. Så nu følges hele familien til butikken og hvert familiemedlem køber to kilo sukker og 1-2 andre varer. På den måde får familien skrabet sukker nok sammen til at føle sig sikret både mod yderligere prisstigninger og mod flere købsrestriktioner.
Den slags varemangel er med til at hidse kenyanerne ydeligere op, og da situationen er tilsvarende i de øvrige østafrikanske lande, er der fare for at generalstrejken kan sprede sig til hele regionen.
2012 er valgår i Kenya
Der skal være valg i august 2012, og det er formentlig en af forklaringer på, at både regering og fagbevægelse farer så hårdt frem. Begge parter har brug for at vise handlekraft og stille krav. Onde tunger vil vide, at valget skubbes til december, så de siddende politikere er sikret et helt års aflønning. Det får fagbevægelsen til at gløde yderligere.
Og med Kenya som spydspids for udviklingen i hele Østafrika er der mulighed for at de trækker de andre landes fagbevægelser med i generalstrejke. For går det galt i Kenya, bliver resten af Østafrika stærkt berørt.