mandag d. 19. maj 2008, kl. 9.40
Fængsles op til ILO konferencen
Endnu et medlem af ZCTUs ledelse er blevet arresteret. Raymond Majongwe, generalsekretær for lærerforbundet PTUZ, blev anholdt af politiet i Højesteretten, da han overværede kautions-høringen af ZCTUs generalsekretær og præsident.
Anholdelsen af Raymond Majongwe skyldes formentlig PTUZs pressemeddelelser om de trusler og overgreb, som lærere oversættes for på skolerne i den politisk spændte situation i Zimbabwe.
Den internationale fagbevægelse IFS forbinder desuden anholdelserne af ZCTUs ledelse med ILO-konferencen senere på måneden. Zimbabwe er forpligtet til at inkludere ledere for den mest repræsentative faglige organisation i Zimbabwes delegation til ILO-konferencen. IFS opfordrer derfor præsident Mugabe til straks at frigive ZCTUs ledelse og opgive alle anklager mod dem.