En glad dreng
Men hvad har glade børn og børnehaver nu at gøre med fagbevægelsens arbejde? Og børnehaver i et udviklingsland – er det ikke kun for de riges børn?
Svaret til det sidste er naturligvis nej! De fleste fattige i de Afrikanske storbyer arbejder i 12-14 timer på det lokale marked eller med forskellige småjobs for at få hverdagen til at hænge sammen. Den mindste kan måske bæres på ryggen, men det er svært samtidig at have de lidt større søskende hængende omkring haserne. Samtidig er alle klar over, at den eneste vej ud af fattigdommen for børnene er at de får en uddannelse. Hvis de derfor på nogen måde kan afse nogle få kroner til både at få børnene passet og give dem starten på en uddannelse, så gør de det.
Resultatet er, at der i lighed med andre udviklingslande er opstået tusinder af børneinstitutioner i et land som Ghana. Det betyder samtidig, at et sted mellem 45 og 50.000 ‘caretakers’ eller børnepassere har fundet arbejde i ca. 15.000 både offentlige og private institutioner over hele landet. Nogle ganske få af disse caretakers er fuldt uddannede lærere eller pædagoger – men langt de fleste af dem har ingen eller meget lidt uddannelse.
‘Institutionen’ kan samtidig være alt fra en rimeligt udstyret børnehave – til et simpelt træskur, hvor to af de lokale teenagepiger er blevet udstyret med hver sit spanskrør til at sørge for at de 20-30 eller flere rollinger ikke forsvinder i løbet af dagen.
Organisering af caretakers
Med støtte fra BUPL og Ulandssekretariatet er det gennem de sidste otte år lykkedes den Ghanesiske lærerorganisation GNAT at få sat hele førskoleområdet på dagsordenen. Ved at bruge sit meget brede netværk er det lykkedes GNAT at organisere ca. 5.000 caretakers, men også at skabe en forståelse i både undervisningsministeriet og de lokale distrikter for at det er vigtigt for både børn og ansatte, at der bliver arbejdet for at skabe et bedre pædagogisk tilbud. De allerede ansatte caretakers skal have mulighed for at uddanne sig, og gennem overenskomster og aftaler skal der skabes bedre rammer om både børnenes hverdag og de ansattes løn og arbejdsvilkår.
GNAT’s hidtil vigtigste resultat blev opnået, da det i 2007 lykkedes at få den Ghanesiske regering til at vedtage, at der skulle oprettes børnehaveklasser i tilknytning til alle offentlige folkeskoler.
GNAT er samtidig i kontakt med en lang række private institutioner, hvor de i dag arbejder på både at tilbyde de ansatte helt basale pædagogiske kurser – samtidig med at grundlaget bliver lagt for at få tegnet overenskomster og få sat nogle minimum-standarder for hvad en ‘børnehave’ skal tilbyde for at kunne få lov til at kalde sig en børnehave.