Ekstra milliard skal bruges klogt
Den 26.3 fortalte udviklingsminister Rasmus Prehn, at Danmark vil sætte en milliard kroner af til at afhjælpe nogle af virkningerne af corona-epidemien i Afrika. Pengene skal findes fra projekter, som ikke kan gennemføres på grund af netop corona.
Danmark har allerede sat 100 millioner kroner af til nødhjælp i forbindelse med epidemien – og dem bliver der desværre nok god brug for, fordi tætbefolkede områder og mangelfulde sundhedssystemer i Afrika er en perfekt kombination for virusset.
Men der kommer en tid efter corona, og derfor giver det god mening at tænke over, hvad der skal ske ”på den anden side”. Ulandssekretariatet hilser det velkommen, at regeringen forbereder det danske udviklingssamarbejde til genopbygningen efter corona og anbefaler, at man tænker i støtte til økonomiske strukturer – for eksempel arbejdsmarkedet.
For der bliver tale om genopbygning. Epidemien hærger med tusinder af døde til følge. Dertil kommer, i det værste scenarie, en slags økonomisk naturkatastrofe, hvor millioner mister deres arbejde og livsgrundlag, når virksomheder går nedenom og hjem. I det scenarie vil samfundsøkonomien som sådan lide skade (allerede nu forudser FN, at væksten i Afrika vil blive halveret som følge af corona) – med deraf følgende manglende købekraft, recession eller måske en regulær depression. Det vil igen medføre manglende indtægter for staten (og staten vil formentlig også skulle bruge flere penge til hjælpepakker) – hvilket igen vil gå ud over udsultede sundheds- og uddannelsessystemer, medføre fyringer af offentligt ansatte og endnu større masker i de sociale sikkerhedsnet.
Derfor bør ”corona-milliarden” bruges til at genoprette strukturer og ikke kun bruges til direkte støtte til lande, sektorer eller industrier, som lider skade. Den kan bruges til at støtte arbejdsmarkedets parter i udviklingslandene; der bliver brug for organisering, forhandlingsvilje og samarbejde i en krisetid. Dels mellem arbejdsmarkedets parter, dels i trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere er med til at formulere national politik og kriseløsning sammen med regeringer. Det gælder dialog og forhandling, og i lige så høj grad støtte arbejderes rettigheder, overenskomster og ansvarlig virksomhedsdrift – så de hidtidige resultater på disse områder ikke bliver nulstillet efter corona.
Støtten til Afrika skal bruges klogt og være med til at skubbe på en økonomisk udvikling med bæredygtig vækst og ordentlige jobs for de millioner af mennesker, som ellers kommer til at stå på gaden, for derefter at sive ind i den uformelle økonomi eller søge grønnere græsgange i andre lande.
