Det nytter at give bunden af arbejdsmarkedet en stemme
Stella Akrashie er et levende eksempel på, at det batter at hjælpe arbejdere fra den uformelle økonomi over i en formel organisering.
Stella er gadekok i Accra, hovedstaden i Ghana, og i dag driver hun sin egen lille restaurant. Hendes kogekunst varierer fra kogt yams til komavesuppe og kogte lammestykker, og de godt 100 deltagere i arrangementet “Mad og Meninger” om arbejdere i den uformelle økonomi i DGI-byen onsdag kunne smage ikke færre end 25 af Stellas bedste retter, tilberedt i bedste gadekøkkenstil på små elektriske kogeplader.
“Jeg serverer altid lam, fiskeretter og foufou cassavabrød i min restaurant,” fortæller Stella Akrashie.
Hun er formand for foreningen for gadekøkkenejere på madmarkederne, Agbogbloshie Chop Bar Keeper’s Association. I mange år har Ghanas hovedorganisation TUC (Trade Union Congress) organiseret arbejderne i den uformelle økonomi. Det gælder også gadekokkene, som gennem kurser i programmet Culinary Heritage har lært om traditionel mad, hygiejne og bedre behandling af råvarerne. Kurserne, som Stella har fulgt, er støttet økonomisk af Ulandssekretariatet, Uddannelsesforbundet og Håndværksrådet.
Respekt og en stemme
“TUC i Ghana har en stærk og kollektiv forpligtelse til at organisere og støtte arbejderne i den uformelle økonomi. De udgør 60 procent af arbejdsstyrken, og når vi råber op, giver vi dem respekt og en stemme”, fortalte TUC’s generalsekretær, Kofi Asamoah, i den debat, som fulgte de gadegastronomiske delikatesser.
Der er globalt omkring to milliarder arbejdere i den uformelle økonomi – kokke, gadehandlere, frisører og landarbejdere. De holder hjulene i gang og økonomien oppe i mange udviklingslande. Men de er ikke en del af et reguleret arbejdsmarked med aftalt løn og social sikring.
Et gråt område
“Det er et gråt område, men det nytter at støtte det. Der er masser af eksempler på, at organisering til den formaliserede økonomi flytter mennesker ud af fattigdom,” understregede leder af Ulandssekretariatets Afrikaafdeling, Jørgen Assens i debatten.
I Sydøstasien er det op mod 90 procent af arbejdsstyrken, der er i den uformelle økonomi. Det gælder også i Nepal, fortalte Binda Pandy, der er bestyrelsesmedlem i GEFONT (General Federation of Nepalese Trade Unions).
“Barberer er for eksempel en meget marginaliseret gruppe, der indbyrdes har bekæmpet hinanden. Men efter at vi har organiseret dem, regulerer de nu selv markedet og har fået faste priser. De føler sig respekterede og værdige og har fået en politisk stemme. Kampen for arbejderne i den uformelle økonomi er til fordel for hele arbejderklassen,” sagde hun.
Iværksætternes græsrødder
Sammen med Ulandssekretariatet har Håndværksrådet i mange år støttet organiseringen i den uformelle økonomi. Og det er netop fordi, der er tale om små selvstændige virksomheder, fortalte Jens Kvorning, leder af Håndværksrådets internationale afdeling.
“De er iværksætternes græsrødder. Hvis vi ikke støtter dem, så får vi aldrig fat i lokomotiverne. Og vi kan se det virker, for vi har kendskab til vækstrater, der er langt støre end i den formelle sektor,” konstaterede han.
Gadekøkkenserveringen og debatarrangementet var en del af den internationale konference om fagbevægelsens rolle i den uformelle økonomi, som holdes i København i denne uge. Den internationale faglige sammenslutning, IFS har samlet faglige ledere fra hele verden for at drøfte strategi op til årsmødet i ILO (FNs arbejdsorganisation) i juni. Her er der en stor chance for, at der bliver vedtaget en anbefaling til regeringerne om handlingsplaner for den uformelle økonomi.
