Dansk hjælp til strejkeret i Kenya
I de første uger af 2008 var Kenya hærget af drab, ildspåsættelser og plyndringer. Et tæt præsidentvalg var endt i optællingskaos, og beskyldninger om valgfusk, manipulation og svindel svirrede i luften, mens flere end 1000 mennesker blev dræbt og hundredtusinder fordrevet under etniske optøjer.
Kun massiv indgriben fra verdenssamfundet forhindrede volden i at eskalere. Blandt andet fordi det lykkes at få partnere til at indgå en fredsaftale, som blandt andet indebar, at Kenya skal have en ny forfatning – en, der sikrer en mere ligelig fordeling af landets goder. Siden da har den kenyanske fagbevægelse, COTU, Central Organisation of Trade Unions – som FTF hjælper gennem Ulandssekretariatet – presset hårdt på for at få den nye forfatning nedfældet på papir og sendt til folkeafstemning. Det mål blev nået, da godt 8,5 millioner kenyanere den 4. august gik til stemmeurnerne, og to ud af tre stemte ja.
I dag er det en tilfreds cheføkonom, Noah Chune, der på COTUs hovedkontor kommenterer folkeafstemningen.
“Vi er glade, rigtigt tilfredse. Den ny forfatning indeholder en række punkter, som er afgørende for Kenyas arbejdere og andre fattige, ikke mindst retten til at strejke”, fortæller Noah Chune, mens han retter fingrene ud foran sig.
Man kan se, at spidsen af lillefingeren er dyppet i blæk, en slags kvittering for, at man allerede har stemt en gang. På den måde forebygges valgfusk i mange tredjeverdenslande.
Foto: Arkivfoto
Den vigtigste sag
Med den ny forfatning er vejen til et mere demokratisk og ligeligt Kenya lagt, mener Noah Chune. Kenya er i dag et af verdens mest ulige samfund. Ifølge FN lever halvdelen af befolkningen på den forkerte side af FN’s fattigdomsgrænse. Samtidig tjener en elite på omkring ti procent af befolkningen godt 40 procent af indkomsten i landet. Denne minoritet er synlig i hovedstadens gadebillede, hvor de i Mercedeser og store firehjulstrækkere cruiser rundt mellem skyskraberne i det centrale forretningskvarter. Men uden for de økonomiske vækstcentre lever millioner af kenyanere i dyb fattigdom i fjerne landområder eller i storbyernes slum.
Fra sit kontor i en betonbygning i udkanten af et af disse slumområder fortæller Noah Chune, at den ny forfatning har været COTUs vigtigste sag siden fredsslutningen for to et halvt år siden. I oktober sidste år lagde COTUs kendte og markante formand, Francis Atwoli, et tungt pres på regeringen. Arbejdet med forfatningen gik efter COTUs opfattelse for langsomt, og Atwoli gav derfor regeringen en tidsfrist til januar i år til at komme med et udkast til forfatningen. Samtidig varslede han, at hvis ikke der kom skred i sagerne, ville COTU komme med sit eget udkast.
“Vi hyrede et hold af advokater til at kigge på sagen, inden regeringen i maj i år offentliggjorde sit udkast”, forklarer Noah Chune.
Siden regeringen offentliggjorde sit forfatningsudkast, har COTU bakket op om regeringen og arrangeret ja-kampagner i samtlige landets større byer.
Mere lighed
Noah Chune tror, at forfatningen på længere sigt vil gavne både lønmodtagere og andre fattige kenyanere, såsom landarbejdere, fordi den lægger op til en mere retfærdig fordeling af landets goder:
“På sigt vil de fattige få en større del af landets ressourcer, ikke mindst fordi der nu er åbnet mulighed for, at jorden skal fordeles mere ligeligt.”
Jord er det største aktiv i Kenya, og et aktiv der er meget ulige fordelt. Efter selvstændigheden i 1963 satte nogle få familier sig på enorme landområder. Meget af det ligger i dag udyrket hen, mens hundredtusinder på landet lever på et eksistens-minimum.
“Mange arbejdere på landet er jordløse. Jeg tror på, at de vil få mulighed for at få deres egen jord”, siger Noah Chune.
Blandt de jordløse er de titusinder af fattige, som blev fordrevet fra deres hjem under valguroen i 2008, og som stadig lever i midlertidige lejre.
“Jeg tror på, at disse mennesker vil kunne få tildelt en del af den jord, som i dag tilhører de rige familier og som ligger udyrket hen. Men det bliver en hård kamp at nå dertil. De familier, som har tilranet sig jord gennem korruption, vil kæmpe hårdt for at beholde det”, siger han.
Nye love
Ligesom alle andre kenyanere venter Noah Chune nu på den store underskrivelsesceremoni, den 27. august hvor forfatningen officielt skal vedtages, og den ny republik grundlægges ved en stor militærceremoni. Når det er sket, skal der vedtages en række love som led i implementeringen af den ny forfatning. Derudover skal det juridiske system og politiet reformeres. Også i de spørgsmål varsler Chune, at COTU vil spille en aktiv rolle.
“Vi har fået alle de punkter, som vi synes er vigtige, med i forfatningen, Men en række af dem er ikke særligt specifikke. Så der ligger et stort arbejde forud for os med at påvirke den præcise lovtekst. Dertil kommer andre reformer, som er en del af fredsaftalen. Vi vil være med til at sikre gennemsigtighed om, hvordan pengene anvendes og sikre, at så meget som muligt bruges til gavn for lønmodtagerne og de fattige”, siger han.
Stor respekt om COTU
Selvom fagbevægelsen i Kenya slet ikke kan mønstre samme organiseringsgrader som den danske fagbevægelse, er der ingen tvivl om, at der står en vis respekt om COTU. Det forklarer Jørgen Holst, der er international rådgiver for Ulandssekretariatet i Arusha, Tanzania, og har den daglige kontakt med fagbevægelsen i Østafrika. Han peger blandt andet på, at undersøgelser tidligere har vist, at COTU er en af de organisationer, der har størst troværdighed i befolkningen i Kenya.
Når man snakker med almindelige kenyanere, finder man hurtigt ud af, at COTU-formanden Francis Atwoli er kendt som en både modig og markant politiker. COTU blev for alvor kendt i offentligheden, da det gennem en lovændring lykkedes at sikre bedre vilkår for medarbejderne i landets største supermarkedskæde, Nakumatt. Disse medarbejdere er ikke direkte ansat hos Nakumatt men hyres gennem et rekrutteringsbureau, og derfor var de ikke dækket af almindelige arbejdsmarkedsregler som sunhedsforssikring og andre sociale goder.
COTUs medlemsorganisationer har tilsammen omkring en halv million medlemmer. Det er beskedent i et land med over 35 millioner indbyggere. De fleste organiserede er landarbejdere i kaffe- te- og sisal plantager.
Ser man på hele det officielle, private arbejdsmarked i Kenya og medregner lærerstanden og andre offentlige embedsmænd, er den faglige organiseringsgrad i landet blot ca. 26 procent. Dertil kommer den enorme uofficielle sektor; fattige mennesker, der ansætter hinanden til at sælger grøntsager ved vejen, lappe cykler på et bestemt gadehjørne eller køre varer på en håndtrukken kærre til og fra markedet. I den sektor er der stort set ingen medlemmer af faglige organisationer. Og der er næppe udsigt til, at de vil blive det foreløbigt.