onsdag d. 19. december 2007, kl. 11.04
Caretakere på workshop
En caretaker er en lærer eller pædagogmedhjælper i preschool og de strømmer gerne til de workshops som afholdes, hvor de lærer at bruge nye materialer i undervisningen.
Ilyas Yakubu er konsulent i GNAT og står blandt andet for ressourcecentret i Wa og holder workshops i regionerne nye undervisningsmetoder.
”Vi har nedsat arbejdsgruppe som netop står for at videreudvikle nye metoder, udfra det vi har lært af BUPL. Men jeg tager også ud og viser, hvordan man bruger de materialer, vi nu har i vores ressourcecenter i Wa”, fortæller han.
Ressourcecentret er dog langt fra nok, da det skal dække hele landet. Det er langt fra optimalt og Ilyas Yakubu kunne som minimum godt tænke sig et i hvert distrikt.
Dog er han glad for de cirka fem millioner kroner, som er givet fra Danmark til centret i Wa, og håber at det kun er starten.