mandag d. 17. december 2007, kl. 11.28
BUPL’s program motiverer Ghanas børn
Alle børn er ens, når det kommer til indlæring og leg, hvad enten de bor i Afrika eller Danmark. Derfor har de også stor gavn af programmet ”Early Childhood Development” som har været i gang i fem år og som nu er inde i fase to. I Mrs Baidau Khalid og Mr Khalid Dauds, Early Childhood Development Center, mærker de tydelig forskel fra før de kom med i programmet og nu.
“Det har forbedret børnenes indlæring – de lærer hurtigere. Men vores lærere bliver også dygtigere på de workshops som BUPL og GNAT udbyder, og som de har mulighed for at komme på, når vi er med i programmet”, fortæller Mr Khalid Daud.
Det er indlæring gennem leg som også Brenda Nongle, der er lærer i Nursery 1 A,B i Tender Day Care, er en varm fortaler for, men som hun ikke lærte, da hun studerede.
Foto: Pia Asvig Iversen”Du viser børnene det de skal lære, i stedet for bare at pege på nogle bogstaver på tavlen, og det udvider deres horisont meget mere. For mig er det en meget bedre måde at undervise på, end bare at terpe som vi gjorde før”, siger hun.