Støt arbejderne under coronakrisen. I krisetider er der brug for stærke fællesskaber. Vi samler ind til dine kolleger

MOBILEPAY 214160

Støt arbejderne under coronakrisen. I krisetider er der brug for stærke fællesskaber. Vi samler ind til dine kolleger

MOBILEPAY 214160
Benin landsby

Bente Sorgenfrey: Den danske model virker også i udviklingslandene

Ulandssekretariatet og DI's arbejde for at udbrede elementer fra den danske model i Latinamerika, Asien og Østafrika virker. Dialog og forhandling er med til at skaffe ordentlige løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne og bedre rammebetingelser for virksomheder, skriver Ulandssekretariatets formand

Gratis uddannelse, sundhedsydelser til alle og det efterhånden noget bedagede EM-guld fra ’92.

Når vi danskere mødes med familie, venner og samarbejdspartnere fra udlandet, fremhæver vi gerne de ting, der gør Danmark til noget særligt og det, der er med til at binde os sammen på tværs af generationer og sociale skel.

Vi har dog en tendens til at glemme en af de allerstørste danske succeser gennem de seneste 120 år: Den danske model. Men faktum er, at langt størstedelen af danskerne på arbejdsmarkedet – arbejdsgivere såvel som arbejdstagere – har meget at takke den danske aftalemodel for.

Hvis vi som samfund mener noget med verdensmålene og ønsket om at udrydde fattigdom, så er et velfungerende arbejdsmarked med solid produktivitet samt ordentlige løn- og arbejdsvilkår et helt centralt skridt på vejen

Mens mange andre lande oplever endeløse strejker og medarbejdere, der bliver fyret fra deres job ved den mindste uoverensstemmelse med chefen, har vi i Danmark en helt anden tilgang til at løse konflikterne: Vi sætter os rundt om forhandlingsbordet med vores modparter og forsøger at finde frem til kompromiser, som alle kan se sig selv i.

Akkurat som da der tidligere på året blev forhandlet nye overenskomster på det private arbejdsmarked, uden politisk indblanding. Det er den danske model, når den fungerer bedst. Og det er der med rette mange andre lande, der misunder os.

Dansk rådgivning bringer parter sammen i udviklingslande

Heldigvis har det vist sig, at centrale elementer i den danske model også virker langt fra de danske grænser.

Det kan arbejdsmarkedets parter tale med om i dele af Latinamerika, Østafrika og Asien. Her har arbejdsgivere og arbejdstagere nærmet sig hinanden i hidtil uset grad, blandt andet takket være dansk rådgivning fra DI, 3F og Ulandssekretariatet, udviklingsorganisation for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

I 2017 gik vi sammen i et fælles arbejdsmarkedskonsortium støttet af Udenrigsministeriet.

Formålet med konsortiet er blandt andet at fremme arbejdsmarkedets parters evner til at samarbejde og forhandle, når det gælder alt fra fælles høringssvar til myndighederne, arbejdsmiljø, arbejdslovgivning, social beskyttelse og lønvilkår i de udviklingslande, hvor vi arbejder.

Forud for etableringen af konsortiet har Ulandssekretariatet og DI kørt en række pilotprojekter omkring partssamarbejde i Østafrika og Colombia.

Og ifølge en uafhængig rapport har arbejdsmarkedets parter i blandt andet Rwanda og Kenya derigennem fået bedre redskaber til at løse konflikter, skabt bedre rammebetingelser for virksomhederne og sat fokus på at skabe job med ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Sammen med DI har vi igen og igen sendt rådgivere fra arbejdstager- og arbejdsgiversiden i Danmark til Colombia, Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi for at styrke vores søsterorganisationer i de pågældende lande i at møde hinanden som konstruktive modparter, der er optaget af at finde fælles løsninger.

De erfaringer har vores søsterorganisationer også trukket på under coronakrisen.

Fagbevægelsen i Kenya har eksempelvis landet en trepartsaftale om håndtering af coronasituationen, og har derudover haft held til at sikre, at de dårligst betalte arbejdere slipper billigere i skat.

På Zanzibar sidder fagbevægelsen med i præsidentens rådgivende covid-task force for at rådgive embedsmænd og regering om, hvordan man tackler coronasituationen, men samtidig sikrer, at helt almindelige mennesker fortsat kan få mad på bordet.

 

Bedre arbejdsmiljø gav mere i lønningsposen

Fra dansk side har vi insisteret på hele tiden at gøre tingene sammen i udviklingslandene.

Det har bidraget til at sikre, at vores østafrikanske samarbejdspartnere har fået syn for, hvor altafgørende det er for udviklingen af arbejdsmarkedet, at man kan forhandle ved det samme bord eller joke i kaffepauserne, selvom ens interesser langt fra altid er sammenfaldende.

Det kan ledelsen og medarbejderne tale med om på bilfabrikken Auto Ancillaries Limited i Kenya. Her har man med dansk støtte nedsat et sikkerhedsudvalg, der har sat fokus på arbejdsmiljø.

Førhen blev medarbejderne jævnligt syge af farlige malingdampe, og afhuggede lemmer var desværre ikke sjældne under arbejdet med de tunge maskiner.

Men efter at bedre arbejdssikkerhed blev forhandlet på plads, faldt sygefraværet på fabrikken med 80 procent, og antallet af arbejdsulykker blev også mindsket markant. Samtidig gik produktiviteten op.

Den konstruktive dialog endte desuden med at bane vej for bedre løn til medarbejderne på fabrikken, fordi ledelse og medarbejdere nu havde taget hul på fælles forhandlinger.

Lange træk skaber varig forandring

Den slags resultater bliver dog sjældent skabt fra den ene dag til den anden. Der er tale om langsigtet udviklingsarbejde, hvor man må arbejde med respekt for de traditioner og den kultur, der er på arbejdsmarkedet i det enkelte land. Den danske model skal med andre ord tilpasses lokale forhold for at slå lokale rødder.

Det kan lade sig gøre at lade den danske model tjene som inspirationskilde på fremmed grund. Det konkluderer en uafhængig rapport bestilt af Udenrigsministeriet, der har undersøgt DI’s, 3F’s og Ulandssekretariatets arbejde i Myanmar, Bangladesh og Jordan.

Heldigvis har det vist sig, at centrale elementer i den danske model også virker langt fra de danske grænser

Men hvorfor overhovedet besvære sig med noget så gammeldags som fælles konfliktløsning, bedre arbejdsvilkår og kollektive lønforhandlinger i individets tidsalder og så ovenikøbet i lande, som kæmper med massive sociale og politiske problemer?

Fordi det får arbejdsmarkeder til at fungere mere effektivt.

Hvis vi som samfund mener noget med verdensmålene og ønsket om at udrydde fattigdom, så er et velfungerende arbejdsmarked med solid produktivitet samt ordentlige løn- og arbejdsvilkår et helt centralt skridt på vejen.

Derfor skal vi fortsætte med at udbrede og skabe gode betingelser for samarbejde, dialog og gensidig respekt på arbejdsmarkederne langt fra Danmark.

Læs om Ulandssekretariatet og DI’s støtte til dialog og forhandling i Østafrika.

 

 

 

 

Relaterede artikler

instagram logo

Følg med på Instagram

    Kontakt os

      Hent film