tirsdag d. 23. februar 2021, kl. 11.39
Årsrapporten 2020 er klar
Så er årsrapporten for 2020 landet – her på hjemmesiden og i postkassen hos fagforbund, organisationer, politikere og medier med interesse for Ulandssekretariatets arbejde.
Og ja, corona fylder meget i denne årsrapport. Pandemien har sat sit præg på arbejdsmarkedet og økonomien, ude såvel som herhjemme. Men den har også tydeliggjort, hvor vigtigt arbejdet for at fremme demokrati, rettigheder og ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet i udviklingslandene er. Som Bente Sorgenfrey, formand i Ulandssekretariatet, og Jørgen Juul Rasmussen, næstformand i Ulandssekretariatet, skriver i deres indledning til rapporten:
”Pandemien har gjort det tydeligt, at vi klarer os bedst ved at stå sammen. Sammenhold – fagbevægelsens kerne – skal få os igennem krisen.”
Det giver denne årsrapport flere gode eksempler på.
God læselyst!