Ghanas fagbevægelse kæmper for de mest udsatte

”Jeg forestiller mig, at om 20 år vil UNIWA have udviklet sig til en så fantastisk og magtfuld størrelse, at hvis de skulle så meget som hoste, så ville præsidenten stoppe op og lytte til det de har at sige.” Sådan siger Rose Kwei, der er ansvarlig for organisering i hovedorganisationen Ghana-TUC (Trade Unions Congress).

I Ghana arbejder op mod ni tiendedele af arbejdere i den uformelle økonomi. Man ser dem overalt i gadebilledet, de sælger frugt og grønt på markedet, klipper hår eller kører taxi – og alligevel er de en mindre synlig gruppe på arbejdsmarkedet. Karakteristisk for de uformelle arbejdere er, at de er samfundets fattigste, og mange kæmper dagligt for at få mad på bordet. De fleste er særligt udsatte, da de ofte ikke har nogen sociale sikringsordninger, arbejder under dårlige vilkår og uden rettigheder i modsætning til arbejderne i den formelle del af økonomien.

Fagbevægelsen i Ghana har tidligere hovedsageligt organiseret formelle arbejdere, men Rose Kwei fra Ghana TUC fortæller, at fagbevægelsen har indset, at den bliver nødt til at rette opmærksomheden mod den uformelle økonomi og det store antal mennesker, som arbejder der. Hun forklarer:

”Hvis vi ikke organiserer arbejdere i den uformelle økonomi og adresserer de udfordringer de har og problemet med mangel på anstændigt arbejde, så kan vi ikke sige, at vi repræsenterer Ghanas arbejdere.”

En fagforening kun for uformelle arbejdere

I 2015 blev UNIWA (Union of Informal Workers Associations) dannet med det formål at samle alle uformelle arbejdere under en paraply-organisation.

UNIWA bestod dengang af 9 medlemsforeninger med 18.000 individuelle medlemmer, men på blot 2 år er organisationen vokset markant og består i dag af 17 medlemsforeninger og 81.000 individuelle medlemmer. De spænder over et bredt felt fra gadesælgere (hvoraf de fleste er kvinder), gadekøkkener, portører til musikere og skuespillere.

UNIWA og Ghana TUC hjælper gennem organisering de uformelle arbejdere med at blive synlige ved hjælp af valgte talsmænd, som forhandler med lokale myndigheder om arbejdsvilkår. Et eksempel er, at de markedshandlende nu betaler skat – til gengæld skal myndighederne hente skrald.

UNIWA og Ghana TUC hjælper endvidere med kortere erhvervsuddannelser og regnskabskurser, så uformelle arbejdere kan forbedre deres forretning. Fagbevægelsen arbejder også for sociale sikringsordninger, og her er det fx lykkedes for Ghana TUC at få indført en pensionslov, som særligt tilgodeser uformelle arbejdere behov. Det betyder, at arbejderne i den uformelle økonomi, som ofte ikke har en fast løn, kan sætte penge ind på en konto, når de har muligheden og dermed spare op til alderdommen.

Det første forbund af sin slags i Afrika

Ifølge Deborah Freeman, generalsekretær for UNIWA, skal dannelsen af UNIWA ses som en historisk bedrift:

”UNIWA er den første fagforening af sin slags i hele Afrika, hvor en organisation udelukkende for uformelle arbejdere ligger i samme bygning som TUC og andre fagforbund for formelle arbejdere.”

Hun forklarer yderligere, at der har været stor interesse fra andre afrikanske fagforeninger i at komme og lære af modellen for organisering af uformelle arbejdere.

UNIWA håber på at få et fuldt medlemskab af TUC, og hovedorganisationen har lovet, at man vil arbejde for at få ændret vedtægterne ved næste kongres, så UNIWA kan optages som et fuldt medlem.