tirsdag d. 16. august 2011, kl. 12.38
Kunst fra det sydlige Afrika i TV 2 Øst
TV 2 Øst på besøg i LO's kampagne-lastbil. LO-Lastbilen med kunst og fotografier fra Zimbabwe og Swaziland ramte seerne i Østjylland tirsdag. TV Øst fangede bussen i Ebeltoft, hvor mange besøgende fik indblik i kunsten og leveforholdene i de to lande.
I Swaziland hersker en enevældige konge – og bruger de fleste af pengene, mens swazierne lever i fattigdom og over en fjerdedel er ramt af HIV/AIDS. I Zimbabwe deler præsident Robert Mugabe magten med oppositionen, men kun begrænset. Mugabe sidder tungt på militæret og politiet, og oppositionen forfølges både fysisk og retsligt. Begge steder kæmper fagbevægelsen for de hundredetusinder, der lever med elendige arbejdsforhold for at få brød på bordet. Dansk fagbevægelse støtter dem gennem Ulandssekretariatet. På udstillingen er der fotografier af hverdagsliv i de to lande og malerier, der på sin egen måde forholde sig til den politiske virkelighed.