Fagbevægelsen i udviklingslandene

Ghana

Ghana er politisk og økonomisk et af de mest stabile lande i Afrika, men fattigdommen er trods rige naturressourcer fortsat meget udbredt i befolkningen.
En tredjedel af den ghanesiske befolkning lever fortsat under fattigdomsgrænsen. Foto: Jens Lærke

Den politiske scene i Ghana er præget af to stærke politiske partier, NDC og NPP, som skiftevist har haft magten de seneste 20 år.

Ghana er, både politisk og økonomisk, kendt som et af de mere stabile lande i Afrika. Ghana har bidraget til at vedholde et stærkt fokus på demokrati i de 15 lande i ECOWAS (Economic Community of West Africa States), og alle andre lande ser Ghana som et foregangsland, når det gælder demokrati. Dog er demokratiet også i Ghana skrøbeligt. Tonen i den politiske debat er meget hård, så det er nødvendigt at fokusere på konsolideringen af den demokratiske udvikling. På det rådgivende møde i september 2010 mellem Ghana og dets udviklingspartnere blev det aftalt, at udviklingssamarbejdet skal udfases over de næste 5 til 10 år.

Ghana bliver ofte opfattet som en model, når det gælder politiske og økonomiske reformer. Med dets mange naturressourcer har Ghana en BNI per indbygger på 1.230 USD (World Bank 2011), som er næsten tre gange så meget per indbygger som de fattigste lande i Vestafrika. Ghana opnåede i 2011 status som et land med middel indkomst.

Data viser også, at den gennemsnitlige vækstrate i Ghanas BNP siden 2007 har været på omkring 6,7 procent. Ghana er afhængig af eksporten af råvarer såsom kakao, guld, tømmer og ikke-traditionelle produkter som ananas, mango og kulturgenstande. Inflationen i Ghana har været relativt høj, men siden juni 2009 har den dog været støt faldende.

Selv om Ghana regnes for at være et af de få lande, der er på vej mod at nå FN’s Millenium Development Goal om at halvere fattigdom inden 2015, er fattigdom stadigvæk udbredt. Over seks millioner ghanesere (29 procent) lever under fattigdomsgrænsen, og omkring 18 % af befolkningen (3.9 millioner) lever i ekstrem fattigdom.

I december 2010 indledte Ghana sin olieudvinding ud for kysten. Der har været omfattende drøftelser af, hvordan man bedst sikrer, at olieindtægterne bliver brugt til at forbedre infrastrukturen og sikre befolkningen sociale ydelser. Et olieudvindingsplan er blevet vedtaget, og en investeringskomité er nedsat.

Ulandssekretariatets partner i Ghana, TUC, lobbyer aktivt for åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed omkring olieindtægterne og minder regeringen om de mange triste eksempler på olierige lande i Afrika, hvor indtægterne ikke er blevet brugt til at forbedre levestandarden, men tværtimod har ført til konflikter og borgerkrige.

Fagbevægelsen kræver, at regeringen skal skaffe arbejde til ungdommen, hvor der er høj arbejdsløshed. Foto: Jens Lærke

Arbejdsmarkedet
Ghana TUC har kritiseret Mills’ regering for dens stramme økonomiske politik, som er en konsekvens af, at den ønsker at spille efter IMF og Verdensbankens regler. TUC opfordrer regeringen til at opfylde dens løfte om at gøre jobskabelse til kernepunktet i dens politik og som udgangspunktet for at skabe en voksende nationaløkonomi.

Den beskæftigelsesmæssige udfordring i Ghana kan koges ned til tre hovedpunkter. Det første punkt har at gøre med det fortsatte ansættelsesstop i den offentlige sektor. Det andet punkt er, at regeringen ikke formår at sikre den indenlandske industri, selv om den betragtes som fremmende for vækst og anstændigt arbejde. Det tredje punkt er den voksende uformalisering af beskæftigelse, der finder sted i alle sektorer af økonomien.

Fagbevægelsen
Ifølge TUC kræver manglen på anstændigt arbejde en direkte indblanding fra regeringen med en satsning på at skaffe beskæftigelse til ungdommen i områder som uddannelse, sundhed, sikkerhed, vandforsyning, sanitet og infrastruktur. Omkring 230.000 unge strømmer ud på arbejdsmarkedet hvert år uden mulighed for at finde beskæftigelse i den formelle sektor.

TUC spiller en meget vigtig rolle i Ghana og er aktivt involveret i trepartsforhandlinger med regeringen og arbejdsgivere. Før seneste valg spillede TUC også en vigtig rolle, da organisationen satte fokus på beskæftigelse, anstændigt arbejde, arbejderes rettigheder, løn og pensioner.

TUC understreger, at den relativt høje vækst, der har været de seneste 25 år, ikke har haft den ønskede effekt på levestandarden for den almindelige ghaneser. Arbejdsløsheden er fortsat høj. Adgangen til sociale ydelser er stadig begrænset til få privilegerede grupper i landet. Selv når sociale ydelser er til rådighed, er kvaliteten svingende. Sanitetssituationen i Ghana afspejler ikke de store udgifter, regeringen har haft på området.

Det antages, at 11 millioner ghanesere stadig ikke har adgang til rent vand, og 14 millioner ikke har adgang til ordentlige sanitetsforhold. TUC frygter, at det stærke fokus på makroøkonomisk stabilitet kommer til fuldstændigt at overskygge behovet for social udvikling.

 

AddToAny

Share/Save