Vi har en rolle i Afrika
”En vigtig rolle for Danmark må […] være at bygge bro mellem de ledige job og de ledige hænder og sætte yderligere gang i jobskabelsen.”
Sådan skrev chefkonsulent hos Dansk Industri Marie Gad forleden i Altinget om Afrikas store udfordring: at befolkningen frem til 2050 vil blive fordoblet, og at der tilbyder sig en historisk mulighed for økonomisk vækst og højere levestandard – men at jobskabelse og især uddannelse ikke kan følge med antallet af unge.
Der har været høj vækst i mange afrikanske lande, men der er stadig store problemer med uligheden. De mange unge (i visse lande er op mod halvdelen af befolkningen under 18 år) har store forventninger til fremtiden – og man kan frygte, at dersom forventningerne ikke bliver indfriet, vil de unge søge en karriere inden for kriminalitet, suspekte oprørsbevægelser eller i den uformelle økonomi.
Eller de unge vil søge lykken i andre lande og, set i lyset af de seneste måneders scenarier ved Europas grænser og den medfølgende politiske svimmelhed, er det vist ikke lige dét, vi ønsker.
Lige nu er det dyrt og besværligt at drive virksomhed i Afrika, men mulighederne er enorme. Afrika har et kæmpe vækstpotentiale i forhold til demografi, naturressourcer, råstoffer og fødevarer. Det kræver investeringer. Dels i forhold til fx infrastruktur, kapital og maskiner, dels politiske investeringer i at integrere Afrikas lande i den globale økonomi. Og investeringer i mennesker. Kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare – og vil som ovenfor beskrevet være absolut nødvendig i fremtiden.
Dansk model
Marie Gad fra Dansk Industri slutter sit indlæg af med følgende:
”Det er op til de afrikanske lande, om den voksende arbejdsstyrke i sidste ende skaber muligheder eller udfordringer for det store kontinent. Men Danmark har en særlig model, som mange misunder os. Vi skal bruge erfaringerne derfra til at skubbe udviklingen i Afrika i den rigtige retning.”
Netop! Fagbevægelsen kunne ikke have sagt det bedre selv. I Danmark har vi en solid tradition for social dialog, hvor fagbevægelse, arbejdsgivere og regering sammen sikrer blandt andet fleksibilitet og veluddannet arbejdskraft. Det er for eksempel den viden, vi kan bidrage med.
For at skubbe udviklingen i den rigtige retning må vi gå bort fra vores vaneforestillinger om Afrika som hjemsted for fattigdom og mørke – og i stedet indse, at Afrika (og udviklingslande i det hele taget) marked, mennesker og muligheder – fyldt med jobs og virkelyst. Det er en dagsorden, som arbejdsmarkedets parter forstår og kan bidrage til.
