Ulandssekretariatets formand om Hviderusland: Fagbevægelsen vigtig del af civilsamfundet
Det er glædeligt, at den modige oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja har modtaget Politikens Frihedspris. Udover at den forhåbentlig kan anspore oppositionen og motivere befolkningen er uddelingen af prisen en påmindelse om, at der kommer en tid efter krisen – og at der derfor er grund til at støtte den demokratiske proces i de lande, som er Europas nærmeste naboer mod øst. Foruden Hviderusland er det Ukraine, Georgien, Armenien, Moldova og Azerbaijan – alle lande, som har lidt under en eller anden form for konflikt gennem flere år. Disse lande er også genstand for Danmarks interesse, nærmere betegnet det, der hedder naboskabsprogrammet.
Det gælder om at styrke civilsamfundet og derigennem være med til at skubbe på de demokratiske bevægelser i landet.
Her spiller fagbevægelsen en afgørende rolle. Fagbevægelsen står per definition fast på grundlæggende menneskerettigheder, for eksempel retten til at forsamles frit, ytringsfrihed og retten til arbejde og indkomst.
Dertil kommer, at fagbevægelsen tilbyder organisering – en struktur, som kan stå fast, når jorden skælver under samfundet. I mange lande er fagbevægelsen den stærkeste gruppering i civilsamfundet, netop på grund af organisering.
Dansk fagbevægelse støtter fagbevægelsen overalt i verden og insisterer på demokratisk udvikling – også i nogle af de udviklingslande, hvor det er allersværest. Det gør vi blandt andet gennem Ulandssekretariatet.
Ulandssekretariatet har også været aktiv i forhold til at begynde indsatser i nogle af landene i naboskabet, nemlig Ukraine og Georgien, og er i gang med at afsøge mulighederne for at engagere sig yderligere i landene sammen med andre partnere i det danske civilsamfund.
Naboskabslandene er ikke udviklingslande, men for det første er fagbevægelsens internationale solidaritet global i sin natur. For det andet har vi en egen interesse i at opretholde stabilitet i vores nabolag.
Ulandssekretariatet arbejder for, at tiltag i civilsamfundet især skal gælde forsvar for rettigheder – især forsamlings- og ytringsfrihed – og støtte til de unge, som jo er dem, der skal bygge fremtiden. Konkret ønsker vi at støtte fagbevægelsen i at inkludere de unge samt støtte fortalervirksomhed og frie medier. Et tredje punkt er den vigtige dialog med arbejdsgiverne. Her har Ulandssekretariatet gode erfaringer. Hvis samfundet skal udvikle sig, skal arbejdsmarkedets parter – og jo stærkere parter, jo bedre – trække i samme retning. Det vil være med til at styrke civilsamfundet hele vejen rundt.
