
Tunesien har fået sin første sociale kontrakt
“Det er nu, revolutionen begynder.” Sådan betegner faglige ledere i Tunesien den forestående kamp om at udmønte den nye, sociale kontrakt, der i januar blev indgået mellem landets islamistisk ledede regering, arbejdsgiverorganisationen UTICA og Tunesiens største faglige organisation UGTT.
Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Han var for nylig i Tunesien sammen med konsulent Steen Christensen for at rådgive UGTT og fortælle om den danske model for arbejdsmarkedet. Besøget var arrangeret af Ulandssekretariatet, som støtter UGTT.
“Det er flot at kunne indgå den sociale kontrakt, som indeholder en række fornuftige ting og med nogle meget, meget positive intentioner. Men i forhold til at realisere den er der meget lang vej,” siger Flemming Ibsen.
Demokratiets nøgleelement
Den sociale kontrakt blev indgået under stor mediebevågenhed 14. januar på årsdagen for fjernelsen af den tidligere diktator Zine El Abidine Ben Ali to år tidligere.
Kontrakten omhandler blandt andet økonomisk vækst og regional udvikling, arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, retten til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster, retfærdige arbejdsvilkår, ligestilling og en institutionalisering af en national treparts-dialog.

Ulandssekretariatet har støttet UGTT i processen med at bygge organisationen op til at være partner i en social dialog og i forberedelserne til at indgå kontrakten. Og Ulandssekretariatet støtter også UGTT i arbejdet med at implementere kontrakten.
”Kontrakten er ikke bare et stort skridt på vejen til et nyt tunesisk samfund. Den vil give genlyd i hele regionen,” siger Henrik Als, programkoordinator og leder af MENA-afdelingen i Ulandssekretariatet.
Også den internationale faglige sammenslutning, IFS, ser den sociale kontrakt som det helt rigtige svar på mange af de forventninger, det arabiske forår vakte hos tuneserne.
“Social dialog er en hjørnesten i et demokrati,” siger generalsekretær i IFS Sharan Burrow.
Og den sociale situation i Tunesien kræver, at de flotte ord i kontrakten implementeres så hurtigt som muligt, mener hun.
Politisk kamp
Men det bliver en sej kamp, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
“Der er gode muligheder for at få et system med ret til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster. Men der er ikke bred konsensus om, hvordan disse ting skal bygges op, der er store politiske spændinger, og der er islamistiske partier, som prøver at undergrave processen,” siger han.
De faglige ledere i UGTT spurgte indgående ind til den danske flexicurity model og den danske arbejdsmarkedsmodel, fortæller Flemming Ibsen. Men i Tunesien er det vanskeligt at forstå, hvordan man kan undgå lovgivning til at regulere arbejdsmarkedet, og hvad der får folk til at gå på arbejde, når der er gode sociale systemer.
En af de grundlæggende udfordringer i Tunesien er, at mange fagligt aktive ikke kan se fidusen i at forhandle med arbejdsgiverne i fordragelighed. Og mange arbejdsgivere afviser fagforeninger på deres virksomheder, nægter at indgå overenskomst og fyrer fagligt aktive.
“Den sociale kontrakt er en rigtig god begyndelse. Men at få den realiseret er et kæmpe politisk arbejde. Det bliver en magtkamp mellem sekulære og islamister om, hvilken vej landet skal gå. Og her er fagbevægelsen den største sociale, mobiliserende kraft, der har mulighed for at føre et almindeligt demokrati igennem,” vurderer Flemming Ibsen.
Han mener, at den sociale kontrakt frigør nogle kræfter i fagbevægelsen, som kan bruges politisk, og at fagbevægelsen må bruge disse kræfter på at vinde det næste valg.