Ta’ ikke friheden for givet
Det var næsten for utroligt til at være sandt.
Sheku Amadu Jalloh bladrede videre i den lille bog, han havde fået stukket i hånden på sin nye arbejdsplads, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek.
Forundring og glæde blandede sig med hinanden, mens han læste om regler for ansættelse og opsigelse. Om hvad der kunne drøftes i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Side efter side i personalehåndbogen fulgte detaljerede beskrivelser af en mængde aftaler. Nedfældet sort på hvidt.
– Jeg så for mig det enorme arbejde, der var gået forud. Alle møderne, hvor parterne har formuleret og siden forhandlet deres krav. For til sidst at blive enige om, hvornår chefen eksempelvis kan give en medarbejder en mundtlig eller en skriftlig advarsel, og hvilken rolle tillidsrepræsentanten skal spille i den forbindelse. Bogen var fuld af den slags aftaler – det var fascinerende, husker Sheku Amadu Jalloh.
Hjemlandet Sierra Leone: Friheden skal bruges
Både han og iranskfødte Jamal Tabari kom til Danmark, da de var i 20’erne. Jamal Tabari havde som nyuddannet typograf engageret sig i den forbudte iranske fagbevægelse, der stadigvæk kæmper for ytringsfrihed og retten til at organisere sig under det diktatoriske præstestyre. Både som politisk aktivist og som kurder var han forfulgt, og da han blev såret under et af de hyppige bombardementer af hans kurdiske by, valgte også han at flygte.
For Jamal Tabari var det nærliggende at henvende sig til Typografforbundet, da han efter nogen tid var klar til at tage hul på en ny tilværelse i Danmark. Han ønskede at bruge friheden i Danmark til at engagere sig fagligt og politisk, mens han kiggede efter arbejde. En af de sager, der kom til at optage ham meget, var RiBus-konflikten, hvor buschauffører i Esbjerg kæmpede imod udlicitering og forringelse af deres løn- og arbejdsvilkår.
– Chaufførerne gik i konflikt for at beskytte arbejdsforholdene, de havde opnået, og de vandt støtte fra hele landets fagbevægelse. Jeg følte en pligt til at engagere mig på chaufførernes side og var både med i støttekomiteer og som aktivist i Esbjerg. Konflikten var ind imellem meget voldsom. Politiet angreb blokadevagterne med deres hunde, og flere blev bidt – det var meget ubehageligt. Det undrer mig den dag i dag, at politiet blandede sig i en faglig kamp på den måde. Faglige konflikter skal forhandles mellem arbejdsgivere og de faglige organisationer, siger Jamal Tabari.
Flere skal engageres
Sheku Amadu Jalloh nøjedes ikke med at læse personalehåndbogen grundigt. Han blev snart sikkerhedsrepræsentant og senere tillidsrepræsentant på det naturvidenskabelige bibliotek. For tiden er han blandt andet optaget af at finde nye veje til at engagere flere kolleger i det faglige arbejde midt i en travl hverdag.
– Mange har en masse, de skal nå og har desuden familie at tage hensyn til, så for tiden er vi især to, der er meget aktive fagligt. Vi opfordrer blandt andet kollegerne til at kigge en dagsorden igennem og for eksempel sende et par linjer i en mail, når de har nogle synspunkter. Man skal kunne have indflydelse, selv om man ikke kan sidde til møder, siger Sheku Amadu Jalloh.
Demokrati er konstant i dialog
Selv søger de to indflydelse i talrige sammenhænge. Begge er delvis frikøbte som tillidsmænd og desuden aktive i Netværk i Fagbevægelsen, der arbejder for etnisk ligestilling. De har engageret sig i bolig- og beboerarbejde, deres børns institutioner og partipolitik blandt andet.
– Danmark har en stærk demokratisk tradition, også når det gælder fagbevægelsen. Men samfundet udvikler sig hele tiden, og de rettigheder, vi har opnået, er ikke nogen selvfølge. Se for eksempel hvad der skete med fagbevægelsen i England under Thatcher – demokrati og rettigheder må man hele tiden kæmpe for, fastslår Sheku Amadu Jalloh.
For Jamal Tabari handler demokrati mest af alt om en konstant dialog. Og den skal fagbevægelsen holde fast i nu, hvor den med globaliseringen står over for en kæmpe udfordring, mener han.
Indvandrere må organiseres
– Det er dialog, der har skabt udviklingen på det danske arbejdsmarked. At man har fremlagt sine synspunkter, har lyttet til hinanden og forhandlet. Nu kommer arbejdere fra Østeuropa og andre steder, som vi skal ønske velkommen og fortælle om danske løn- og arbejdsvilkår. 3F gør allerede en stor indsats for, at de får ordentlige ansættelsesvilkår. Samtidig skal vi inspirere dem til at styrke deres egen fagbevægelse i hjemlandene.
De faglige organisationer skal desuden tage ved lære af de fejl, man begik i 1960-70’erne, mener Jamal Tabari.
– Dengang så man det ikke som sin opgave at organisere de indvandrere, der kom hertil. De fik ikke uddannelse og kurser, som de kunne bruge på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt, og de lærte heller ikke dansk. Nu er mange slidt ned eller bliver fyret i takt med, at ufaglærte job forsvinder. Fagforeningerne skal mere aktivt modvirke den polarisering, vi ser i samfundet i dag, blandt andet ved at udnytte sit interne uddannelsessystem bedre til gavn for medlemmerne, opfordrer han.
Og så skal forbund som for eksempel HK aktivt ud at møde de mange nye potentielle medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk.
Støt det spirende demokrati
– I modsætning til forældrene er de veluddannede og opvokset i det danske demokrati. Men samtidig lever vi i en meget individualistisk tid, hvor det er nødvendigt at forklare folk, hvad fagbevægelse og fællesskab kan udrette og betyde for den enkelte, siger Jamal Tabari.
Mange forbund vil ved et kritisk internt eftersyn konstatere, at de selv kun beskæftiger et fåtal af medarbejdere og valgte med anden etnisk baggrund end dansk. Og sandsynligvis flest inden for rengøring. Det burde forbundene forholde sig til hellere i dag end i morgen, for eksempel med hjælp fra Netværk i Fagbevægelsen, konstaterer de to.
– Ikke alene inden for fagbevægelsen, men også i eksempelvis lejerorganisationerne virker det paradoksalt, at over 50 procent af medlemmerne kan have udenlandsk baggrund, men stort set ingen fra denne gruppe er repræsenteret i organisationen. Det må være i alles interesse, at så mange forskellige stemmer som muligt blander sig aktivt, siger Sheku Amadu Jalloh.
En demokratisk tradition som den danske forpligter også til et stort internationalt engagement, slår de to fast.
– Når det gælder tredje verden, argumenterer nogle politikere med, at man hellere skal støtte udvikling af sundhedsprojekter og landsbyskoler end direkte demokratisk udvikling, men sådan skelner jeg ikke. Slet ikke når Danmark har råd til begge dele, siger Sheku Amadu Jalloh og fortsætter:
Dialog om arbejdsforholdene
– Det er netop vigtigt at understøtte det demokrati, der heldigvis er på vej i mange lande i blandt andet Afrika. Der skal findes samarbejdspartnere, og de skal forstå det udbytte, de selv kan få af en ny dialog om arbejdsforholdene. Skaber man større tryghed og bedre dialog på arbejdspladserne, får arbejdsgiverne betydeligt større udbytte af medarbejderne.
Det kræver en stor indsats, ved han godt. Selv tænker han stadig nu og da på en kollega, han havde i Kap Verde. Igen og igen måtte hun finde sig i chefens seksuelle udnyttelse. For hun havde en søn at forsørge og kunne ikke udsætte sig selv for en øjeblikkelig fyring.
Den slags finder stadig sted mange andre steder end i Kap Verde. Derfor føler Sheku Amadu Jalloh en forpligtelse.