
Stå Op for Anstændigt Arbejde
Fattigdom hænger tæt sammen med menneskers muligheder for at få et arbejde under anstændige forhold, med en regelmæssig og rimelig løn, ordentlige arbejdstider og arbejdsforhold, samt respekt for alle de faglige rettigheder, som ansatte har.
Global Call for Action Against Poverty (GCAP) er en kampagne, som kulminerer hvert år den 17. oktober – FN’s internationale dag mod fattigdom. Kampagnen er nok bedst kendt for de hvide armbånd, som tilhængerne bærer for at gøre opmærksom på den massive fattigdom i verden og kravene om at gøre noget ved det.
I 2005 lykkedes det at mobilisere millioner af mennesker over hele verden til at stå op (bogstavligt talt) mod fattigdom og ulighed. Det skete samtidig med et G8-møde og fik skabt store overskrifter. En bevægelse var sat i gang.
Sidste år lykkedes det at få 23 millioner personer fra over 100 lande til at rejse sig op samtidig for at markere kampen mod fattigdom – en begivenhed, der kom i Guinness Rekordbog.
I år forsøger man at sætte en ny rekord. Den internationale fagbevægelse IFS opfordrer derfor alle, og især de unge, til at mobilisere deres fagforeninger, venner, familie og netværk til deltage i aktionen “Stå Op for Anstændigt Arbejde” den 17. oktober.
Man kan enten gå til en organiseret event eller skabe sin egen begivenhed. Opskriften er enkel:
– Sørg for at alle har
et hvidt armbånd og at nogen tager billeder eller optager video
– Læs erklæringen om “Stand Up and Speak Out” højt
– Bed alle om gå ned i knæ eller på knæ
– Bed alle om at Stå Op
– Tæl alle deltagerne og indsend antallet og billederne/videoen til den internationale fagbevægelse IFS (www.ituc-csi.org)