Solidaritet i kaos
Mens det føles som om, at coronaen spreder kaos i hele verden, er der også talrige manifestationer af solidaritet midt i krisen.
Det gælder både de personlige gerninger fra hverdagens helte, eller fælles tilkendegivelser såsom klapsalverne for ”frontlinje-arbejderne” rundt om i verden.
Netop frontlinjen – dem der i første omgang kommer i kontakt med coronasmittede borgere – består af sundhedspersonale, ambulancereddere, politifolk, plejere, socialarbejdere osv. Sammen med alle dem, der holder hjulene i gang i den private sektor. Dem er der god grund til at hylde.
Krisen har afsløret skærende uretfærdigheder, mangler og kontraster rundt om i verden. Den økonomiske nedlukning kommer til at koste flere hundrede millioner job. Hertil kommer alle dem (omkring to milliarder mennesker), som arbejder i den uformelle økonomi, den kvarte milliard arbejdsmigranter i verden, i det hele taget alle der er udsatte på indkomst, helbred og sikkerhed. Det er alvorligt – især når vi tager i betragtning af to tredjedele af verdens befolkning ikke er dækket af sociale sikkerhedsnet.
Her hvor arbejdernes internationale kampdag den 1. maj nærmer sig, bør vi rose ansvarligheden hos regeringer, arbejdsgivere og fagbevægelse, som sammen prøver at afhjælpe krisen gennem dialog og forhandling, hjælpepakker, understøttelse og kompensationer af forskellig art.
Det er en også en påmindelse til os om, at efter corona er det mere nødvendigt end nogensinde før at investere i bæredygtige løsninger i form af rettigheder på arbejdsmarkedet, ordentlige jobs, udbygning af offentlige systemer og ydelser.
Eller som den internationale faglige sammenslutning ITUC skriver i sin 1. maj-hilsen, mens vi hylder frontlinje-arbejderne: Genoplivningen af den globale økonomi kræver tre ting: Ordentlige job, ordentlig løn og sociale sikkerhedsnet.
