Praktik i internationalt arbejde er en ”vild oplevelse”
”Mit ophold i Filippinerne er en vild oplevelse. Filippinerne er et ekstremt land, og forskellen på rig og fattig er fuldstændig sindssyg.”
Sådan siger Asger Hougaard om sit ophold i Filippinerne, hvor den 24-årige HK’er har været i to måneders praktik i internationalt, fagligt arbejde med base på Ulandssekretariatets kontor i megabyen Manila.
Og det er tydeligvis ikke nye indtryk og oplevelser, der har manglet. Fattigdommen er enorm og synlig overalt i samfundet, fortæller Asger Hougaard. Han har mødt folk fra mange samfundslag, ikke mindst de nederste.
Mange af de problemer, filippinerne kæmper med, kæmper vi også med i Danmark, mener Asger Hougaard og nævner som eksempler social dumping, ansættelser på korte kontrakter og nedskæringer. I Filippinerne er tingene bare meget mere ekstreme. Her er op mod 6 ud af 10 arbejdere beskæftigede i den uformelle økonomi på daglejer-vilkår, uden social sikkerhed og til en ringe løn.
”Mange arbejdere, også offentligt ansatte, kan ikke leve af deres løn. Jeg har set, hvordan folk kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen, når man har en minimal indkomst eller lever i et katastrofeområde,” siger Asger Hougaard.
Katastrofeområde gør massivt indtryk
I sin praktik har Asger Hougaard blandt andet arbejdet sammen med Ulandssekretariatets samarbejdspartner, organisationen for offentligt ansatte PSLINK om at dokumentere forholdene for filippinske arbejdere.
Han har mødt ”et hav af mennesker’ lige fra statsansatte og lærere over lastbilchauffører til elektrikere og arbejdere i den uformelle økonomi. Han har arbejdet med implementeringen af skolebestyrelser som en del af den nye filippinske skolereform og med et projekt, hvor fagbevægelsen vil etablere solidaritetscentre, der både kan bruges til undervisning og til evakuering under naturkatastrofer.
Arbejdet med solidaritetscentrene har i flere omgange ført Asger til Tacloban, en by i Visayas-regionen, hvor tyfonen Haiyan i november sidste år hærgede allerhårdest.
Besøgene i det katastroferamte område, de massive ødelæggelser og enorme, menneskelige tab er noget af det, der har gjort størst indtryk. Haiyan er en af de kraftigste tyfoner, der nogensinde er målt. Den kostede over 6.000 mennesker livet, og millioner blev hjemløse og mistede deres indtægtsgrundlag. Men én ting er tal og billeder, siger Asger. Noget andet er at være der selv:
”Jeg har aldrig oplevet så meget menneskelig lidelse før. Det er fuldstændig sindssygt. Tacloban, og andre områder i Visayas, lider stadig, selv om der er gået over 100 dage, siden tyfonen og stormfloden ramte.”
”Der var lig overalt”
Affaldet og murbrokkerne hober sig stadig op i byen, der mest af alt ligner en krigszone. Adskillige steder er der stadig ingen strøm. Rigtig mange mennesker har endnu ikke fået nyt tag over hovedet. I et af kvartererne ligger kæmpestore, strandede skibe, som stormfloden pressede langt op på land.
På et tidspunkt passerer Asger en sort ligpose, der ligger i vejkanten. En uhyggelig påmindelse om, at der stadig bliver fundet lig under murbrokkerne og affaldet.
”Der var lig overalt lige efter tyfonen, og folk har fortalt mig, hvordan hundene åd af ligene,” fortæller Asger.
Selv mange af de bygninger, for eksempel skoler, der skulle fungere som tilflugtssted for indbyggerne ved naturkatastrofer, blev smadret. Mange mennesker døde altså der, hvor de skulle være i sikkerhed.
Rammer en ny katastrofe, vil det ske igen, og derfor arbejder fagbevægelsen for at få opført nye centre.
Praktikopholdet i Filippinerne har ikke gjort Asger mindre overbevist om, at man skal have et internationalt perspektiv med, når man tænker fagligt arbejde. Og heller ikke om vigtighed af at organisere sig. Tværtimod.
”Behovet for faglig organisering i Filippinerne er enormt. Uden organisering er det ikke muligt at løse hverdagens problemer. Om det så gælder sikkerhed på arbejdspladsen, klimatilpasninger eller en løn, man kan leve af.”
