Pas på med at smide mangeårige udviklingsindsatser ud med badevandet

Regeringen foreslår i finanslovsudspillet for 2021 at nedjustere bevillingerne til Myanmar, Bangladesh og Afghanistan med samlet 364 millioner kr.

I forslaget til finansloven 2021 lægges der op til at prioritere solidaritet med Afrika og “nye pionerprojekter i Afrika, som bl.a. skal sikre, at langt flere afrikanere får en faglig uddannelse”. Fokus på at sikre faglige uddannelser til langt flere afrikanere er grundlaget for at skabe gode, ordentlige jobs og dermed bæredygtig økonomisk vækst, som kommer den brede befolkning til gode. I dag er det ofte netop drømmen om et ordentligt arbejde og muligheden for at forsørge familien, der driver afrikanere ud på den farefulde færd over Middelhavet. En rejse som ofte fører til bristede drømme og et liv med illegalt arbejde og stor usikkerhed. Det giver derfor al mulig mening at prioritere indsatsen for at skabe anstændige jobs i Afrika højt.

Med blandt andet The EU Emergency Trust Fund for Africa er Afrika imidlertid allerede et højt prioriteret indsatsområde, som modtager store EU-donorbeløb. Spørgsmålet er derfor, om den danske udviklingsbistand gør størst, positiv forskel ved at kanalisere endnu flere støttekroner til Afrika, hvis det sker på bekostning af udviklingsindsatser i andre dele af verden, hvor nøden også er stor.

Selvom det er vigtigt fortsat at prioritere dansk udviklingsarbejde i Afrika højt, er det afgørende ikke samtidig at smide de mangeårige udviklingsindsatser i Asien ud med badevandet. Nedjusteringen af bevillingerne til Myanmar, Bangladesh og Afghanistan er en del af en mangeårig tendens, hvor Danmark gradvist har trukket sig fra Asien og Latinamerika. En bred global tilstedeværelse med udviklingsbistand er imidlertid afgørende for et lille land som Danmark. Udviklingsprogrammerne i blandt andet Asien udgør et yderst vigtigt fundament for strategiske samarbejder – både når det gælder dansk erhvervsliv, og når det handler om mulighederne for internationalt diplomatisk samarbejde.

Ifølge finanslovsforslaget skal bevillingen til Myanmar nedjusteres med 220 millioner kroner til 50 millioner kroner. Myanmar står i disse år ved en korsvej og kan enten vælge at bevæge sig i en mere demokratisk retning eller længere ind i den kinesiske interessesfære. Ved at skære i bevillingen risikerer vi både, at den store udviklingsindsats, der allerede er lagt i Myanmar, går tabt, og at åbne porten for Kinas udvidelse og dominans endnu mere.

Udviklingsarbejde kræver tid, hvis man ønsker at skabe mærkbare forandringer, og det vil være ærgerligt at miste muligheden for at høste frugterne af de frø, som er blevet sået i Myanmar, Bangladesh og Afghanistan gennem mange år. For selvom Ulandssekretariatet og andre danske civilsamfundsorganisationer fortsat vil være til stede med indsatser og programmer i Asien, får civilsamfundsorganisationernes indsatser en helt anden tyngde, når de spiller sammen med en statslig indsats.