På arbejde blandt Afrikas svar på Lizette Risgaard
Flyttekasserne er ved at være pakket ud, kontoret står klart, og listen med arbejdsopgaver er allerede lang.
Søren Bjerregaard Jepsen, Ulandssekretariatets nye kontorleder i Østafrika, er med andre ord ved at være på plads og klar til at tage fat på arbejdet, der strækker sig over syv lande i regionen.
”Jeg glæder mig til at komme i gang med at sikre, at vores programmer, projekter og aktiviteter bliver ført ud i livet. Det er primært det arbejde, jeg skal støtte de lokale hovedorganisationer i, og det er Østafrikas forskellige svar på Lizette Risgaard, jeg skal mødes med og samarbejde med hernede,” siger Søren.
Respekt for de lokale forhold
Selvom titlen er ny, er arbejdsområdet ikke ukendt for den 47-årige randrusianer. Han har tidligere arbejdet i Østafrika med base i Kenya og Uganda, og han ser frem til at påtage sig rollen som bindeled mellem Ulandssekretariatet i København og de østafrikanske hovedorganisationer. Et job, hvor der er fokus på forhandling og dialog og på at udbrede de danske erfaringer med at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for arbejdstagerne på en respektfuld måde.
”Afrikanerne kan sagtens lære af os. Men det er vigtigt, at de gør tingene på deres egne måde, så vi ikke presser den danske model ned over dem,” forklarer Søren og uddyber:
”Man skal være forsigtig med ikke at komme masende og tro, at man ved bedst. Men vi skal tage de gode ting fra den danske fagbevægelse og præsentere dem for vores partnere, hovedorganisationerne i Østafrika.”
Hjælp til arbejdere uden rettigheder
Op mod 85 procent af arbejdsstyrken i Østafrika er beskæftiget i den uformelle økonomi. De lever for eksempel af at sælge hjemmedyrkede grønsager eller af at køre taxa i udtjente bilvrag. Når man arbejder uden kontrakt, og ansættelsesforholdene kan ændre sig fra dag til dag, er man traditionelt også uden for fagforeningernes rækkevidde. Derfor er man heller ikke omfattet af overenskomster, pensionsordninger eller andre former for regulering af arbejdstageres rettigheder.
Det vil Søren Bjerregaard Jepsen gerne være med til at lave om på.
”Jeg vil gerne hjælpe hovedorganisationerne og fagforeningerne her med at organisere arbejderne i den uformelle økonomi, så vi kan dække deres mest basale rettigheder i forhold til, at de kan komme gratis på hospitalet og få en beskeden pension, når de ikke kan arbejde mere. Hvis det lykkes, kan man gøre en forskel for mange,” siger han.
Mindsteløn er en milepæl
Han erkender dog, at det er en vanskelig opgave, der venter, og at Ulandssekretariatet ikke kan revolutionere arbejdsmarkedet i Østafrika fra den ene dag til den anden. Samtidig kan både bureaukrati og politiske genvordigheder være alvorlige snubletråde, der kan sætte gode projekter i stå og tålmodigheden på prøve. For det tager tid og langsigtede indsatser at gøre en reel forskel, men der er vellykkede projekter, som viser, at en vedholdende indsats bærer frugt, påpeger Søren Bjerregaard Jepsen.
Et af lyspunkterne finder man i Uganda, naboland til Sørens nye hjemland.
”Et af de mest imponerende resultater Ulandssekretariatet har været med til at opnå her i Østafrika, er vedtagelsen af en sektorbaseret mindsteløn i Uganda. Nu har parlamentet tiltrådt aftalen, og hvis Ugandas præsident gør det samme, kommer det til at få en kolossal betydning. Det vil ændre Ugandas arbejdsmarked fundamentalt,” siger Søren Bjerregaard Jepsen.
Skal føre skuden fremad
Han henviser til den lovbestemte mindsteløn, der blev forhandlet på plads mellem Ugandas arbejdsgivere og arbejdstagere i 2019 med støtte fra Ulandssekretariatet og Dansk Industri. Ugandas hovedorganisation NOTU, National Organisation of Trade Unions, forventer, at op mod 40 procent af arbejderne vil få glæde af den nye mindsteløn, der kan gå hen og trække millioner af ugandere ud af fattigdom.
Det gælder ikke mindst for arbejderne i den uformelle økonomi, som kan stå over for et væsentligt velfærdsløft, hvis mindstelønnen bliver en realitet. Også selvom den mindsteløn, der har været diskuteret, ikke er prangende, heller ikke efter ugandiske forhold.
”Men vi kan være med til at sætte handling bag ordene, så den gode vilje og lysten til at gøre noget for alle dem i den uformelle økonomi bliver ført ud i livet. Jeg vil gerne sætte mig ned med almindelige mennesker og fagforeningsbosser og tænke store tanker og lægge planer for, hvordan vi kan forbedre arbejdsvilkårene. Jeg vil være med til at føre skuden fremad,” siger Søren Bjerregaard Jepsen.
Blå bog:
Søren Bjerregaard Jepsen
47 år.
Ny SRO-leder på Ulandssekretariatets kontor i Arusha, Tanzania, med ansvar for Ulandssekretariatets projekter i Tanzania, Kenya, Uganda, Zanzibar, Burundi, Malawi og Rwanda.
Har læst økonomi på universitetet og er uddannet journalist.
