Nepal: Ny Enhed i fagbevægelsen
NTUC-I og GEFONT er Ulandssekretariatets mangeårige partnere i Nepal. Sammen med det maoistiske ANTUF har de taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem de faglige landsorganisationer i landet. Der er mange flere end de tre store.
Baggrunden er et konfliktfyldt forløb om en tiltrængt stigning af mindstelønnen. I april indgik de tre store landsorganisationer og flere arbejdsgiverorganisationer en 12 punkts aftale, der blandt andet indeholdt en markant forhøjelse af mindstelønnen i den private sektor. I Nepal fastsættes den nationale mindsteløn af en kommission, der er nedsat af regeringen, hvor arbejdsmarkedets parter også er repræsenteret. Men inden den endelige lov blev bekendtgjort, blev arbejdsministeren presset af en gruppe på fire mindre fagforbund til at hæve mindstesatsen en smule mere. Så blev arbejdsgiverne sure og trak sig fra den første aftale – samtidig med at de gik til domstolen for at få underkendt arbejdsministerens indgreb. Rod og splittelse, som giver rum for korruption og magtspil. ”Og hver gang går det ud over de fattige”, siger Tina Møller Kristensen, der er international konsulent i Nepal for Ulandssekretariatet.
På den baggrund forsøger de store nepalesiske faglige landsorganisationer nu at stoppe de indbyrdes kampe ved at styrke paraplyorganisationen JTUCC. Den 23. oktober holder JTUCC en stor konference med 550 delegerede, hvor alle fagforeninger er inviteret. Arbejdsgiverne, regeringen og repræsentanter for den internationale fagbevægelse kommer også, herunder Ulandssekretariatet, LO/FTF.
”Vi har brug for en stærk paraplyorganisation, der kan tale med en stemme og samordne forhandlinger på vegne af arbejderne i både den formelle og den uformelle økonomi” siger Bishnu Rimal, der er præsident for GEFONT.
Prisen for aftaler er – som i Danmark – fred på arbejdsmarkedet. Men aftalerne er også nødvendige for, at parterne tager ansvar for implementering af både rettighed og pligter.
”Derfor er styrkelsen af JTUCC og fælles aftaler med arbejdsgiverne og regeringen også et tilbud til den nye maoistiske premierminister”, siger Tina Møller Kristensen. ”Man skal huske, at 90 procent af nepaleserne lever udenfor Kathmandu, hvor overlevelse er et spørgsmål om rettigheder til at dyrke jorden, og muligheden for at få et job er dårlig. De unge forlader Nepal for at arbejde i udlandet og ellers må folk hutle sig igennem som daglejere eller som arbejdere i den uformelle økonomi. Kriminelle bander og radikale grupper og rebeller står stadig stærkt”, siger Tina Møller Kristensen – og tilføjer: ”Fred og fremgang har aldrig været en realitet for almindelige mennesker i Nepal”.
”Hvis fagbevægelsen kan stå sammen og forhandle aftaler med arbejdsgiverne og regeringen for den formelle økonomi, kan næste skridt være at fagbevægelsen inddrager arbejderne i den uformelle økonomi, hvor mindstelønnen forhandles lokalt. JTUCC kan bruges som platform for at iværksætte af en sætte en massiv uddannelsesindsats i hele landet, så folk får kendskab til deres rettigheder og pligter, og ikke mindst hvordan de kan organisere sig i frie og demokratiske fagforeninger. Det vil styrke de progressive kræfter i landet, og det vil være et stort bidrag til den fredelige udvikling af landet, som folket ønsker”.
De tre store faglige landsorganisationer i Nepal har allerede taget de første skridt til at stå sammen i forhandlinger med arbejdsgiverne – og i trepartsforhandlinger med både arbejdsgivere og regering. I september i år underskrev forbundene og arbejdsgiverne for første gang en aftale om at oprette arbejdsmiljøråd på arbejdspladserne. Det var den første fælles aftale, og nu planlægger parterne så i fællesskab at besøge en række distrikter og arbejdspladser for at sikre aftalens implementering. Sammen besøger arbejdsgivere og fagforeninger 20 arbejdspladser inden for industri, transport, turisme og byggeri for at se på arbejdsmiljøet og for at få parterne til at oprette lokale arbejdsmiljøråd. Næste skridt bliver at få et arbejdsinspektionssystem ind i lovgivningen, som vi har det i Danmark med arbejdstilsynet. Også her er fagbevægelsen og arbejdsgiverne gået sammen for at påvirke regeringen.
”Nepal har – for et udviklingsland – en relativ stærk fagbevægelse, der også spillede en vigtig rolle i den oprørsbevægelsen der afsatte kongen (2006). Samtidig er fagbevægelsen splittet langs ideologiske skel. JTUCC konferencen vil prøve at samle fagbevægelsen, og det skal bruges til at sætte en dagsorden, der er relevant for almindelige mennesker i Nepal”, siger Tina Møller Kristensen.
Læs mere om enhed i fagbevægelsen i Nepal her.