Mudderskred dræber guldminearbejdere
Mindst 38 minearbejdere blev dræbt i landsbyen Napnapan, og 36 er fortsat meldt savnet en uge efter katastrofen.
Mudderskredet skete i et øde guldminedistrikt den 5. januar klokken tre om natten. Efter voldsomme regnskyl i området, hvor op mod 1.000 mere eller mindre illegale guldmineskakter er gravet på kryds og tværs i undergrunden, kollapsede jorden og begravede hele området i mudder, mens de fleste lå og sov. Mange tilrejsende minearbejdere boede i skure lige omkring mineskakterne, og deres midlertidige hjem blev begravet i jordmasserne.
Efterfølgende er redningsarbejdet besværliggjort af voldsom regn, og lokale redningsfolk betegnede det i dagene efter som meget usandsynligt, at der kunne findes overlevnende under det fem til otte meter tykke mudderlag. Der er ni minelandsbyer i Compestela området, og det anslås, at omkring 30.000 minearbejdere arbejder dér.
Netop Compostela dalen betragtes som et højrisiko-område, når det gælder jordskred. I april 2011 skete et lignende skred i en naboby, og dengang kostede det omkring 20 mennesker livet.
Området er en magnet for de fattige og arbejdsløse, som uden nogen former for uddannelse søger lykken i guldminerne. Efter jordskredet har myndighederne lukket minerne i området og krævet klondyke-byerne revet ned.
Katastrofen 5. januar skete mere end tusinde kilometer fra Barangay Kias-minebyen, som omtales her på siden. Men hver gang ulykken sker, så berører det dybt alle de øvrige minesamfund i Filippinerne.
Det anslås, at der i Filippinerne er omkring 300.000 af de såkaldte small-scale minearbejdere. Myndighederne vurderer, at op mod 80 procent af dem arbejder på lykke og fromme uden nogen tilladelser.
Ifølge Verdensbanken vurderes det, at der i udviklingslandene arbejder omkring 20 millioner mænd, kvinder og børn i small-scale minedrift.
