
mandag d. 17. december 2007, kl. 11.20
Makola lærer at handle
Det største marked i Ghanas hovedstad Accra, Makola Marked, har været organiseret i Makola Market Traders Union siden 1999, hvor formand Yemoteley Quaye gjorde oprør mod de daværende ledere af stedet. Siden er de blevet medlem af TUC (Trade Union Congress) netop på opfordring af unionen, fordi de gerne vil have de handlende registreret – en del af en landsdækkende plan.
De sidste syv år er det kun gået fremad for de driftige kvinder på Makola Markedet. De har rejst og lært hvordan man handler og organiserer sig andre steder i Afrika – de er blevet en del af Street Net International o hver måned præsenterer TUC dem for en ny workshop, der skal lære dem om handel.

”Vi opfordrer kvinderne til selv at tjene til føden og her hos os kan de lære at handle takket være TUC”, fortæller formanden Yemoteley Quaye, der også bliver kaldt Madame Debora.