
Makola er branchens stemme
Kofi Asamoah, Deputy Secretary General i TUC fortæller:
“Makola er et rigtig godt eksempel på, at man kan nå langt, hvis der er folk, der vil organisere sig. De er kommet langt siden de startede for syv år siden – rigtig langt. Makola Markedet er blevet en paraply organisation for de andre markeder i Accra, som holder møder med dem hver onsdag. Men de er langt fra færdige, og skal lære mere, men de er i gang og det er godt”.

Makola Markedet er folk, der har haft deres egne kampe med at organisere sig, og derfor er de en god stemme, og kan give erfaringerne videre.
Makola er medlem af Street Net, som er en verdensomspændende organisation, der arbejder for at forbedre gadehandlen. Endvidere har de fået rigtig godt gang i lavt forrentede lån, som mange kvinder har godt gavn af.
