Kvinderne? De laver maden…
Ikke mindst i Swaziland, hvor det står særligt slemt til med kvinders rettigheder, for både tradition, lovgivning og myndigheder stritter imod. Den gængse opfattelse er, at kvinder har en særlig plads i samfundet, hvor de kan tage sig af særlige “kvindesager”. Kvinder som samfundsborgere i øvrigt er en undtagelse, ikke en regel. Samfundet – alt der handler om politik, økonomi, vigtige beslutninger – er befolket af mænd.
Det viste sig bl.a. ved et regionalt ILO seminar om social dialog i den offentlige sektor, som fandt sted i den første uge af marts og samlede repræsentanter fra ministerier og offentlig sektor forbund i Botswana, Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Swaziland, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe, og som Ulandssekretariatet deltog i som observatør.
Til allersidst i det 3 dage lange seminar kom spørgsmålet om gender – ligestilling mellem kønnene – på bordet. Hvorfor, lød spørgsmålet, er kvinder så dårligt repræsenteret blandt aktivister og ledere af fagforeninger?
“Det forstår jeg godt”, lagde den unge, mandlige repræsentant for ministeriet i Swaziland selvsikkert ud. “Kvinder er jo ikke skabt til fagforeningsarbejde. De er følsomme og undgår helst konflikter.” En lavmælt grinen breder sig i lokalet, og kvinderne fanger sigende hinandens blikke.
Så kommer Vincent Buhle Dlamini, generalsekretæren for det swaziske offentlig sektor forbund SNACS, på banen: “Vi er nødt til at sørge for kvindernes deltagelse på alle niveauer i fagforeningerne. Og det bør være et særligt ansvarsområde for en i ledelsen, at se til at det sker. Kvindestrukturerne gør det ikke alene. I Swaziland ser vi dem kun, når de leverer maden til kongresserne.”
Generalsekretæren for CSAWU i Zambia, Darison Chaala, bidrager med sit eget forbund som eksempel: “Hos os sidder kvinderne på halvdelen af pladserne i ledelsen, som vice-præsident og vice-generalsekretær.”
Men også han mener, at det er forkert at reservere særlige pladser for kvinder: “Kvoter er ikke vejen frem. I stedet må vi sørge for at kvinder får mulighed for at konkurrere effektivt med mændene om pladserne i ledelserne”.
Det er gode hensigtserklæringer, bliver deltagerne enige om inden seminaret lukkes. Men konkrete handlingsplaner for at få kvinderne ind på alle niveauer er svære at få øje på.