Kulturmøde skal tænde international glød
På et slidt og rodet kontor i udkanten af Tunis sidder 16 unge mennesker fra henholdsvis Danmark og Egypten. De lytter interesseret til generalsekretæren for studenterorganisationen, der fortæller om deres arbejde for bedre vilkår på universitetet. Han forklarer også, at madrasserne i rummet ved siden af er de synlige tegn på en igangværende sultestrejke. Her sover nemlig seks studerende, der har sultet i dagevis i protest mod universitetets beslutning om at smide dem ud. De studerendes eneste forbrydelse var, at de var organiseret i studenterorganisationen.
For de danske unge, der var i Tunesien for at lære om det faglige arbejde, blev mødet med de studerende en voldsom øjenåbner, forklarer Kasper Sand, der er ungdomskonsulent i LO:
”Vi fik lov til at tale med de studerende og hørte, hvorfor de valgte at sultestrejke. De var meget bevidste om, at deres aktion ikke handlede om dem selv, men at de havde sat foden ned principielt overfor ledelsen. Det handlede ikke om dem eller bare deres universitet. Det handlede om Tunesien og at kæmpe for bedre rettigheder for alle studerende. De følte sig virkelig som en del af noget større, og det synes vi alle sammen var vildt sejt. Vi var ret benovede over, at de gjorde det og samtidig var der i gruppen en reel bekymring for, hvor lang tid de skulle sidde der uden at spise.”
Udveksling skal også udvikle
Kasper Sand fortæller om rejsen til Tunesien tilbage i de trygge rammer i LO-husets lyse lokaler på Islands Brygge. Hans daglige arbejde består i at skabe engagement blandt de unge i LO – og han mener selv, at et projekt som dette kan være den gnist, der skal til for at tænde de unges engagement i det faglige arbejde i hele verden:
”Det at møde nogen unge, der kæmper for noget, det kan man ikke undgå at blive inspireret af. Det tænder en ild i unge mennesker at møde folk, der går så langt for det, de tror på,” siger han.
Projektet er sat i verden af LO, FTF og Ulandssekretariatet. Håbet er også, at man kan være med til at støtte og udvikle fagbevægelsen i både Egypten og Tunesien. I MENA-regionen har fagbevægelsen spillet en stor rolle i det arabiske forår, og engagementet er enormt. Men selvom man kan bidrage med viden og erfaring fra dansk side, har det ikke være rammen for projektet, at danskerne skulle komme og vise, hvordan man laver ’rigtigt’ fagligt arbejde. Derfor er det også vigtigt, at det er unge mennesker, man sender afsted, forklarer Kasper Sand:
”Vi var meget opmærksomme på, at rammen ikke var, at vi skulle fortælle om vores faglige arbejde. Vi var afsted på lige fod for at høre om deres forhold. Det udgangspunkt, at det var unge, fagligt aktive danskere, der ikke har alle mulige poster eller jobs i fagbevægelsen gjorde også, at det blev i øjenhøjde.”
Arbejderkampen er global
Hvis man arbejder indenfor traditionelle LO-fag, er det internationale engagement ikke nødvendigvis en naturlig del af ens verdenssyn. Men det er vigtigt at få de unge fagligt aktive gjort opmærksom på, at verden hænger sammen.
Et budskab, som fagbevægelsen ikke har haft den store succes med at få udbredt til de unge, mener Kasper Sand. Men det håber han, at man kan lave om på med dette projekt:
”For den danske fagbevægelse har den internationale kamp altid været en nøglesten. Man tror på, at kampen for lønmodtagere skal kæmpes i hele verden. Men forståelse for at kæmpe for lønmodtagerrettigheder i hele verden kommer ikke af sig selv. De her unge danskere har nu snuset til forhold i den store verden og får forhåbentlig lyst til at engagere sig i fagbevægelsens internationale arbejde. Projektet giver perspektiv i deres egen hverdag og styrker forhåbentlig forståelsen af, at arbejderkampen er global.”