Kommentar: OECDs undersøgelse af dansk bistand
Rapportens ros
Danmark får også ros for at være en pragmatisk og fleksibel donor og for at være en frontløber i støtte til kapacitetsudvikling. Regeringen opfordres til at blive ved med at dele ud af sine gode erfaringer til andre internationale donorer.
De positive sider af den nuværende danske bistand er rigtigt set, men der er ikke rigtigt noget nyt i dem. De bekræfter blot delvist det glansbillede, Danmark længe har haft som donor. Men OECD bemærker også, at det glansbillede kan risikere at falme under den nuværende regering. Faktisk advarer OECD direkte imod tendenser i den nuværende regerings administration af bistanden.
Rapportens ris/kritik
– OECD gør bl.a. opmærksom på, at det er vigtigt at bistanden ikke falder til under 0,8 procent. Det er desuden vigtigt, at bistanden går til reel udviklingsbistand og ikke gældsslettelse, udgifter til flygtninge m.v.
– Kapaciteten til at administrere bistanden er ikke længere sikker. Ikke mindst lokalt, på ambassaderne, hvor OECD advarer om, at presset er øget betydeligt siden den sidste undersøgelse i 2003. Det er vigtigt at medtænke de personalemæssige ressourcer, hvis ikke vi skal tabe på kvaliteten af den danske bistand. Udhulingen af kapaciteten i administrationen er et alvorligt problem.
– Fleksibiliteten i bistanden og muligheden for at tilpasse den nye situationer eller særlige lokale forhold er også en fortsat opgave, som OECD mener, at Danmark skal passe på med ikke at miste af syne. Nedskæringerne i personale gør denne udfordring større.
– Danmark er ikke tilstrækkelig innovativ og i stand til at møde nye behov. Regeringen fokuserer for meget på konkrete, målelige ”her-og-nu” resultater af bistanden, i stedet for at tage pejlinger af fremtidige behov. Kravene til hyppig dokumentation af bistandseffekten anses af OECD for at være i overkanten af det rimelige, da kravene skaber et yderligere pres på partnerne og administrationen og tapper ressourcer, som kunne være bedre bevendt.
– På den anden side advarer OECD regeringen mod jævnligt at lancere nye tiltag i bistanden – særlige tematiske puljer – uden at have et overblik over, hvorledes disse harmonerer med de langsigtede, tematiske programmer, der allerede foreligger.
– OECD bemærker desuden, at Danmark er i en særlig god position til at støtte de allersvageste. Vi har en stærk baggrund i fattigdomsfokus og derfor bør støtten til Afrikas svage stater øges. Men i sit landevalg går regeringen efter de sikre partnere. Man har ingen politik for at forholde sig til skrøbelige stater, og det er en mangel ifølge OECD.
– Oplysningssiden har brug for en styrkelse. OECD fremhæver samarbejdet med NGOerne og bemærker derfor også nedskæringen i oplysningsmidlerne samt det nye egenfinansieringskrav. Anbefalingen lyder på at fortsætte det tætte samarbejde med NGOerne. Samtidig skal regeringen være mere åben overfor medierne, lyder det fra OECD.
Ulandssekretariatet hæfter sig ved OECDs bemærkninger og hilser de nye øjne på bistanden velkommen.
