
GNAT: Et fair samarbejde
Kofi Nyiaye, der er projekt koordinator i GNAT siger:
”Vi har med det her samarbejde fået chancen for at blive hørt, og det er jeg utrolig glad for. Selvom der er mange beslutninger, der bliver nødt til at blive truffet i Danmark, så synes jeg at samarbejdet med BUPL og LO/FTF er så fair, som det kan blive. Og det er fordi, man lytter til os”.
I GNAT nyder de samarbejdet med danskerne – som bliver evalueret hvert år af arbejdsgruppen i ”Early Childhood”.

”Vi kigger på, hvad der kan gøres bedre, for vi er inde i den fase hvor BUPL og LO/FTF er ved at trække sig tilbage. Men mit håb er, at de altid vil være med på sidelinien med konsulentbistand, og vil samarbejde med os, når vi bliver en selvstændig og blivende enhed i GNAT”, siger han.
