Filippinerne: Fagbevægelsens dokumenterer overgreb på arbejdstagerrettigheder

“Vi har sporet en uhyggelig række af krænkelser: drab, forsvindinger, arrestationer, chikane og intimidering. Hvis arbejderne vover at organiserer sig, betragtes de ikke som værdifulde for staten, men som fjender af staten,” siger Sonny Matula, som er formand for hovedorganisationen FFW i Filippinerne.

I 2025 udkom den første af i alt tre rapporter om overtrædelser af arbejdstagerrettigheder i Filippinerne. Hovedorganisationen FFW (Federation of Free Workers), som er Ulandssekretariatets partner, har samlet 90 sager, der dokumenterer forskellige typer overtrædelser.

I 2025 endte Filippinerne atter på den internationale faglige sammenslutning ITUC’s top-ti over de værste lande at være arbejder i. Her har det sydøstasiatiske land haft en fast placering i årevis – i kategorien ”ingen garanti for [arbejdstager]rettigheder” – og i det dårlige selskab med blandt andre Bangladesh, Hviderusland, Myanmar og Egypten.

ITUC, der repræsenterer 191 millioner organiserede arbejdere verden over, udarbejder hvert år et globalt rettighedsindeks, hvor sammenslutningen indsamler data fra 149 lande om rettigheder, fx organiserings- og ytringsfrihed, retten til forhandling og tillidsrepræsentanter samt sikkerhed i arbejdet og ansættelse. I den mere alvorlige afdelinger, registrerer ITUC menneskerettighedsovertrædelser som kidnapninger, trusler og drab. Udgangspunktet er de arbejdsstandarder, som FN’s arbejdsorganisation ILO har vedtaget.

90 sager dokumenteret første år

Federation of Free Workers er nu begyndt at indsamle dokumentation for forskellige typer overtrædelser af arbejdstagerrettigheder. Det sker også med inputs fra andre faglige organisationer, ILO og Filippinernes Menneskerettighedskommission. Samarbejdet er finansieret af EU.

Gennem tre år frem til 2026 samler FFW sager sammen, der rækker fra afskedigelsessager over ”red-tagging” til vold og kidnapninger. Red-tagging er anklager om kommunistisk tilhørsforhold, hvilket kan være ulovligt i Filippinerne, hvis der er en forbindelse til voldelige foreninger. Dokumentationsarbejdet bygger ovenpå en ILO-kommission, som besøgte og granskede Filippinerne i 2023, og FFW og Ulandssekretariatet vil følge op med rapporter de næste tre år. I den første rapport om 2024 er 90 sager er dokumenteret.

”Lige nu ønsker vi, at regeringen nedsætter en kommission, som kan granske de 90 sager, vi foreløbig har samlet sammen,” siger Sonny Matula.

Flere sager på vej

FFW’s projekt går blandt andet ud på at kortlægge forskellen mellem regeringens lovede politik og den faktisk førte politik. Desuden arbejder FFW på at opbygge en systematik for indsamling af sager. Det skal i sidste ende munde ud i en slags manual, hvor fagforeningsfolk i forskellige egne af Filippinerne kan få nogle anvisninger på, hvordan de skal forholde sig, når arbejdstagere indrapporterer sager, hvor de for eksempel klager over uretmæssige afskedigelser eller andre overtrædelser fra arbejdsgivernes side.

Dette værktøj bliver blandt andet til på baggrund af sager, som FFW’s advokater indbringer for domstolene, ligesom FFW afholder workshops for tillidsfolk og fagforeningskontorer i håndtering af overtrædelser. FFW forventer, at der kommer endnu flere sager til de kommende år.

Tilsammen udgør indsatserne grundlaget for lobby-arbejde, for eksempel gennem møder og konferencer mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne, regeringen, ILO, arbejdsministeriet og andre myndigheder. Målet er at dels at skabe opmærksomhed omkring indsatsen – og skabe grobund for et forhandlingsklima, hvor overtrædelserne kan blive italesat på en ordentlig måde.

“Denne rapport står som et vidnesbyrd om arbejdernes mod og modstandsdygtighed. Den fortæller ikke kun om misbrug – den viser vejen frem. Med ægte reformer og ved faktisk at respektere retten til at organisere sig, kan Filippinerne måske en dag gå videre fra den skammelige ITUC-liste.”

Fremskridt i teorien

På det overordnede plan, og i teorien, er der sket fremskridt fra regeringens side, idet der for eksempel er nedsat kommissioner, der skal forbedre retten til at være medlem af en fagforening, trepartslige konsultationer mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen samt bekendtgørelser om rettigheder i lovgivningen og flere penge til landets Menneskerettighedskommission.

Det ser fint ud på papiret, men fagbevægelsen mener, at dens repræsentanter og inputs ikke har været tilstrækkelig respekteret, ligesom flere tillidsfolk har afholdt sig fra møder, fordi de har været bange for deres sikkerhed eller for at blive anklaget for kommunisme.

“At forsvare arbejdernes rettigheder handler ikke kun om fagforeninger, kontrakter eller lønninger. Det handler om liv og værdighed for ethvert menneske. Det handler om at bevise, at i Filippinerne er rettigheder ikke kun skrevet på papir,” siger Sonny Matula.

Tradition for vold og lovløshed

Filippinerne mærker følgerne af årtiers diktatur i slutningen af forrige århundrede, korruption på alle niveauer – også i retsvæsenet – og manglende retssikkerhed, hvor forbrydelser forbliver ustraffet. Desuden led Filippinerne under Rodrigo Duterte, der var præsident fra 2016-2022, hvor flere tusinde mennesker blev slået ihjel af regimets dødspatruljer, som jagtede kriminelle og stofmisbrugere uden rettergang. Duterte sidder nu fængslet i Haag af den internationale kriminaldomstol, anklaget for sine forbrydelser.

Det er blandt andet eftervirkningerne af den lange tradition for lovløshed og korruption som er med til at gøre overtrædelser af arbejdstagerrettigheder almindelige – og som FFW og Ulandssekretariatets indsats prøver at adressere de kommende år.