
Filippinerne: De unge er trætte af svindel med klimasikring

Søndag den 21. september gik tusinder af mennesker på gaden i Filippinernes hovedstad Manila. De demonstrerede deres utilfredshed med en gigantisk korruptionsskandale, som bogstaveligt talt har oversvømmet det sydøstasiatiske land. 72 blev anholdt til marchen i Manilas gader, heraf 20 mindre-årige. Myndighederne anslår, at der var 50.000 demonstranter, mens arrangørerne selv siger 130.000.
Fra 2022 til maj i år har Filippinerne brugt over 545 milliarder pesos – næsten 61 milliarder kroner på knap 10.000 klimasikringsprojekter. Pengene er bare ikke blevet anvendt til sikring af befolkningen, men forsvundet i lommerne på entreprenørfirmaer og de politikere, som har tegnet kontrakter med firmaerne. Greenpeace har anslået, at beløbet kan være hele 20 milliarder kroner højere.
Spøgelsesprojekterne har skabt en enorm vrede i befolkningen, som ellers er hærdet, hvad angår korruption og korrupte politikere. Forklaringen er, at byggeprojekterne skulle være med til at imødegå de tiltagende vejrproblemer og talrige oversvømmelser, som rammer landet hvert år. Oversvømmelserne sker under massiv regn, som følger med de tropiske storme, der jævnligt hærger øriget. Men i stedet for at gå til klimasikring, er pengene forsvundet i den blå luft og angiveligt endt i de forkerte lommer.
Gen Z fører an
I lighed med protester mange andre steder – fx Bangladesh sidste år og i skrivende stund i Nepal og Indonesien – er det de unge, som fører an. De unge beskrives som Gen Z’s (generation Z er dem, der er født mellem 1995 og 2012). De mobiliseres ved, og bruger i stor stil, sociale medier – og et af deres symboler er nærmest en slags sørøverflag med tegneseriefiguren ”Luffy” fra manga-tegneserien ”One Piece”, som er meget populær i Asien.
Et særligt irritationsmoment for Gen Z’erne – som er fælles for de nævnte lande – er at de anklagede entreprenører har fremvist deres rigdom og dusinvis af luksusbiler, samt de såkaldte nepo-babyer. De regerende klasser af rige forretningsfamilier og politikere lever i sus og dus, og deres børn blærer sig med deres vilde luksusliv på sociale medier. Det har været med til at provokere de unge almindelige Gen Z’er i samfund, hvor fattigdommen er udbredt, og hvor social opstigning kan være næsten umulig.
Papirprojekter til milliarder
Korruptionsskandalen blev opdaget ved et tilfælde – eller dumhed, kunne man sige. I finanslovsforslaget prøvede senatets leder at liste en ekstra post, som angiveligt skulle bruges til klimasikring, ind. Men der opstod mistanke om, at pengene var en slags malkning af statskassen. Præsident Marcos omtalte budgetfinten som skammelig kun få dage senere, og da præsidentens stab undersøgte sagen nøjere, væltede skeletterne ud af skabet. Nu er mindst 30 parlamentsmedlemmer og embedsmænd foreløbig anklaget i sagen.
Klimasikring og stormflodsbekæmpelse er simpelthen blevet alle tiders malkemaskine for korrupte politikere og firmaer. På papiret var flere projekter end nogensinde blevet gennemført. I virkeligheden eksisterer de ikke. Flere end 6.000 byggeprojekter er ikke engang beskrevet. Imens vader filippinoerne gennem vandmasserne for at komme på arbejde og i skole, mennesker dør i mudderskred, og overalt prøver folk at sikre deres hjem med sandsække og aldrig efterlade noget af værdi på gulvet. Fordi oversvømmelser altid følger med de tropiske orkaner.

Måneders frustration udløses på berygtet årsdag
Skandalen blev afsløret i juli 2025, og filippinoerne har interesseret fulgt med, mens den har udfoldet sig over sommeren. Præsident Ferdinand Marcos, med kælenavnet “Bongbong”, har bakket demonstranterne op. Det er der en vis historisk ironi i, fordi netop den 21. september er årsdagen for den undtagelsestilstand, som blev indført i 1972 af den nuværende præsidents far, den berygtede Ferdinand Marcos. Undtagelsestilstanden varede 14 år, indtil Marcos blev tvunget i eksil på grund af folkelig opstand – mod blandt andet korruption.
Fagbevægelsen, heriblandt Ulandssekretariatets partner, hovedorganisationen FFW (Federation of Free Workers), følger situationen nøje. FFW arbejder for retfærdig grøn omstilling, og klimaforandringernes indvirkning på vejret og konsekvenserne for mennesker, samfundsværdier og job er højt på dagsordenen. Sonny Matula, formand for FFW, opfordrer til at sikre, at alle pengene ikke bliver tabt:
”Der er allerede nu hjemmel i loven til at konfiskere værdier alene på mistanke. Uforklarlig velstand kan sikres eller indefryses, også bankkonti og ejendom, og man kan arbejde på tværs af landegrænser for at stoppe udplyndringen,” siger han.