
Et andet Afrika er muligt
Lørdag aften var der paneldebat om “Dansk Afrika-politik – et skridt i den rigtige retning?” med deltagelse af Ole Thonke, souschef i Udenrigsministeriets Afrika-kontor, som præsenterede regeringens nye Afrika-strategi.
Strategien koncentrerer sig om erhvervspolitik, beskæftigelse af unge og lægger særlig vægt på kvinders rolle i udviklingen af kontinentet. Ulandssekretariatet har tidligere meldt ud med både ros og kritik af regeringens prioriteter sammen med LO og FTF, læs nærmere herom via linket i højre side.
Under paneldebatten, som sekretariatsleder Anders Stig Møller deltog i, blev der også grebet fat i de problemstillinger vedrørende Afrika, som strategien ikke koncentrerer sig om – bl.a. inddragelsen af civilsamfundet, når mål skal prioriteres og opfyldes.
Læs mere om Danmarks Sociale Forum på www.socialforum.dk