Drab på filippinske fagforeningsaktivister efter ny antiterrorlov

”Bloody Sunday” kalder formanden for FFW, den filippinske hovedorganisation og Ulandssekretariatets samarbejdspartner i Filippinerne, Sonny Matula, søndag d. 7. marts. Her blev 9 filippinske aktivister dræbt af det filippinske politi og militær. Tre af dem var lokale ledere i fagbevægelsen.

Drabene fandt sted i fire forskellige provinser tæt ved Manila, og skete bare to dage efter at den filippinske præsident Duterte udtalte, at politiet skulle dræbe ”kommunistiske oprørere” hvor end de måtte møde dem. ”Dræb dem, sikr jer, at I virkelig dræber dem,” sagde præsidenten og fyrede dermed yderligere op for en hetz mod politiske aktivister, herunder aktive i fagbevægelsen, som har kørt, siden han kom til magten i 2016.

Værre under pandemien

Filippinerne har i forvejen et anstrengt forhold til menneskerettigheder, herunder faglige rettigheder. Og det er kun blevet værre under Covid-19. Der har gennem pandemien været meget kraftige restriktioner, som blandt andet har hindret indbyggernes bevægelsesfrihed, så de ikke har kunnet arbejde – og i det hele taget har de oplevet indskrænkninger i rettigheder. I fagbevægelsen og det øvrige civilsamfund er der en opfattelse af, at Filippinerne har brugt pandemien som undskyldning for at presse menneskerettighederne yderligere.

FFW er medlem af den filippinske fagbevægelses paraplyorganisation Nagkaisa, som – til dels udløst af pandemien – har iværksat et projekt, som skal styrke civilsamfundet, herunder fagbevægelsen, i bestræbelserne på at gå imod indskrænkningerne i rettigheder. Projektet er støttet af Ulandssekretariatet og CISU (Civilsamfund i Udvikling).

Fagforeningsaktivister på terrorlisten

Ifølge Human Rights Watch blev der dræbt 116 politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere fra 2016 til 2019, og ifølge Nagkaisa var der allerede i 2019 begået 43 drab på fagforeningsaktivister, et tal, der med denne måneds blodige søndag nu er endnu højere.

Foruden drabene beretter FFW om adskillige arrestationer, sager om chikane samt fabrikker, der er lukket, og arbejdere, der er blevet fyret, fordi de har organiseret sig.

For at få ram på sine modstandere benytter Duterte sig af såkaldt ”red-tagging”, hvor alle, der ses som en trussel, og det gælder altså også aktive i fagbevægelsen, får et kommunist-mærkat på sig. Det kommunistiske parti er ulovligt i Filippinerne, og dermed forsøger Duterte at retfærdiggøre anholdelser og drab ved at beskylde ofrene for at være kommunister.

De dræbte d. 7. marts blev alle udsat for ”red-tagging”, og drabene fandt sted under dække af ransagningskendelser godkendt ved domstolene.

I sommeren 2020 underskrev Duterte dertil en ny antiterrorlov, som gør det muligt at arrestere og fængsle ”mistænkelige personer” i op til 24 dage uden dommerkendelse, ligesom det nu er muligt at sætte ikke kun organisationer men også enkeltpersoner, fx dem, der er udsat for ”red-tagging”, på regeringens terrorliste.

Før loven blev endeligt vedtaget, protesterede FFW mod den. Dengang udtalte Sonny Matula til Ulandssekretariatet:

”Vi frygter at denne lov vil blive brugt til at underminere ytringsfriheden her på Filippinerne, og at alle progressive stemmer vil blive overmalet med et terrorstempel. Derudover er vi meget bekymrede for, at loven er uden kontrolmekanismer. Det vil efter vores vurdering betyde, at hvem som helst i princippet kan blive arresteret og holdt indespærret i op til 24 dage uden forklaring eller erstatning fra de arresterende myndigheder.”

Opfordrer regeringen til at undersøge alle drab

Loven trådte i kraft d. 18. juli 2020, og med de seneste drab og arrestationer er Sonny Matulas og den filippinske fagbevægelses frygt blevet bekræftet.

”Vi er oprørte over de kontinuerlige drab på fagforeningsmedlemmer og tvivlsomme anholdelser af aktivister, og vi opfordrer regeringen til at undersøge og stoppe disse straffri handlinger mod aktive i fagbevægelsen,” siger Sonny Matula i dag til Ulandssekretariatet og henviser til, at ingen endnu er stillet til ansvar for drabene.

Sammen med andre faglige organisationer mødtes Nagkaisa i denne uge med repræsentanter fra Justitsministeriet, politiet og militæret for at presse på for en undersøgelse af sagerne, så de ansvarlige kan blive stillet til ansvar.

Projektet, som Ulandssekretariatet er med i, skal blandt andet være med til at støtte disse retlige skridt. Desuden vil Nagkaisa uddanne tillidsfolk og andre aktivister, især arbejdere i den uformelle økonomi (fordi pandemien rammer daglejere særligt hårdt) til at gå imod overtrædelser af deres rettigheder. Under pandemien er der nemlig et mønster, hvor løn og overtidsbetaling ikke bliver udbetalt, aftaler bliver brudt, ligesom afskedigelser uden kompensation og uberettigede fyringer er udbredt, sammen med andre overtrædelser af faglige rettigheder.

Nagkaisa har gentaget sin opfordring til regeringen om at acceptere, at ILO undersøger samtlige drab på fagforeningsaktivister i Filippinerne. Noget, ILO vedtog at gøre allerede i 2019, men som den filippinske regering endnu ikke har givet tilladelse til.

”ILO’s resolution er snart to år gammel, men der er stadig ikke kommet noget svar fra regeringen,” siger Sonny Matula til Ulandssekretariatet.