Debatarrangement: Sådan arbejder vi i Myanmar efter kuppet

Det er blevet sværere for internationale organisationer at arbejde i Myanmar efter militærkuppet.

Sådan lød, ikke overraskende, fra alle deltagere til debatarrangementet ”Militærkup i Myanmar – Hvilken forskel kan Danmark gøre?”, arrangeret af DIIS og med leder af Ulandssekretariatets programafdeling Lone Ilum Christiansen i panelet.

For bedre at kunne gå ”under radaren” for militærets kontrol og samtidig imødekomme civilbefolkningens akutte behov for mad og anden hjælp, har mange internationale organisationer omlagt deres støtte fra egentligt udviklingsarbejde til humanitær bistand. Men det betyder samtidig, at de er begrænsede i, hvem de kan samarbejde med, fordi de – for at få hjælpen frem – er bundet af neutralitet i forhold til både militæret og oppositionen.

Har samarbejdet siden forrige militærstyre

Dette er dog ikke tilfældet for Ulandssekretariatet, forklarede Lone Ilum Christiansen.

”Vores partner er fagbevægelsen. Det ligger i vores mandat, og fagbevægelsen i Myanmar er ikke neutral. De støtter modstanden mod militæret og deltager selv i den,” sagde hun efter at have fortalt, hvordan Ulandssekretariatets partner i Myanmar, hovedorganisationen CTUM, kort efter kuppet meddelte, at de ikke ville samarbejde med militæret. De opfordrede deres medlemmer til at deltage i den civile ulydighedsbevægelse ved at strejke.

I dag er fagbevægelsen også aktiv i organiseringen af protester mod militæret, og lederne af fagbevægelsen er eftersøgt og lever i skjul.

”Vi har arbejdet i Myanmar i 20 år, siden fagbevægelsen var ulovlig og i eksil under det forrige militærregime. I de 20 år har vores arbejde været at opbygge fagbevægelsen, uddanne og skabe et netværk af tillidsfolk på arbejdspladserne, oplyse arbejdere om deres rettigheder og muligheder. Vi er faktisk kommet ret langt i det arbejde, men det er klart, at i den nuværende situation er det noget andet, vores samarbejdspartner har brug for. Så vi har bl.a. givet støtte til lægehjælp, juridisk assistance til fængslede fagforeningsmedlemmer, og hjulpet samarbejdspartnere til at komme i skjul i en såkaldt safe zone,” forklarede Lone Ilum Christiansen.

Svært at kommunikere

”Lige nu støtter vi vores partner, så de kan organisere ikke-voldelige protester mod militæret og køre en oplysningskampagne, både i landet men også internationalt, for at opretholde presset på militæret. CTUM arbejder også stadig med at indsamle dokumentation for krænkelser af arbejdernes rettigheder, som altså stadig sker i den nuværende situation,” fortalte Lone Ilum Christiansen om Ulandssekretariatets aktuelle aktiviteter i landet.

Hun forklarede, at der naturligvis er nogle operationelle udfordringer i at arbejde i Myanmar lige nu:

”Ledelsen i CTUM er eftersøgt, de har fået frataget deres pas og kan ikke rejse. Det gør vores kommunikation med dem vanskelig,” sagde hun.

Til arrangementet deltog også Danmarks ambassadør til Myanmar, John Nielsen, som også kom ind på nogle af de praktiske udfordringer, det giver at arbejde i Myanmar lige nu. Udover partnere, der er gået under jorden, udfordrende kommunikation og øget kontrol fra myndighederne, kunne han fortælle, at det også er et problem af få penge frem til samarbejdspartnerne, fordi centralbanken har lagt restriktioner på, hvor mange penge man kan trække ud.

Omfattende humanitær krise

Fra både ambassadør John Nielsen, som befinder sig i Yangon, og seniorrådigiver for Myanmar i International Crisis Group Richard Horsey, som også deltog i arrangementet, lød den korte vurdering af situationen knap fem måneder efter kuppet, at Myanmar står i en massiv økonomisk og humanitær krise, der kalder på international hjælp.

Men det er svært, for det internationale samfund og de organisationer, der er til stede i Myanmar, skal samtidig passe på ikke at hjælpe de forkerte eller legitimere styret, forklarede de.

Selvom den humanitære situation kan begynde at ligne den, man havde i 1990’erne og 2000’erne, med en befolkning, der virkelig har brug for hjælp, og en regering, der direkte modsætter sig ethvert forsøg på dette, er der dog væsentlige forskelle, understregede de begge.

”Det Myanmar, der gør oprør i dag, er et andet land. Det er en anden generation, der har være politisk aktive og har andre forventninger til, hvad et demokrati skal kunne,” sagde John Nielsen og forklarede, at fordi landets økonomi er blevet åbnet op, er det også langt mere kompliceret, når man taler om fx økonomiske sanktioner.

Skal stadig have ordentlige arbejdsvilkår

Her kunne Lone Ilum Christiansen supplere med, at Ulandssekretariatets partner anbefaler sanktioner målrettet militæret, imens forkvinden for industriarbejderforbundet, der også organiserer landets mange tekstilarbejdere, opfordrer internationale brands til ikke at presse deres lokale leverandører økonomisk, fordi dette vil gå ud over arbejderne.

I stedet opfordrer fagbevægelsen de store internationale brands til at presse leverandørerne i Myanmar til i stedet for en fyreseddel at give arbejderne orlov og økonomisk kompensation, hvis de ikke kan komme på arbejde.

”Vores arbejde, i samarbejde med fagbevægelsen i Myanmar, er jo stadig at bidrage til, at arbejderne har nogle ordentlige vilkår. Det er selvfølgelig ikke nemt lige nu, men behovet for ordentlige arbejdsvilkår forsvinder jo ikke med at militærkup – snarere tværtimod,” lød det fra Lone Ilum Christiansen.