Debat: Tre-partssystemet som rollemodel
Demokrati, vækst og fordelingspolitik har altid været nogle af grundstenene i dansk udviklingspolitik, og erhvervssektorprogrammerne er et godt redskab og en god eksponent for den politik.
Men vækst alene sikrer ikke bæredygtighed. Vækst alene sikrer ikke fordeling af de goder en øget produktivitet kan give et land og dets befolkning. Det er der mange eksempler på – ikke mindst i Asien. For eksempel oplevede de asiatiske tiger-økonomier en enorm vækst og massive investeringer, men blandt andet fordi arbejdsstyrken aldrig blev opgraderet, og derfor ikke kunne følge med, og fordi staten ikke førte nogen fordelingspolitik, har mange af landene stadig meget ustabile og skrøbelige økonomier.
Sidste år konkluderede Verdensbanken, at de lande, der har sørget for at investere i uddannelse og opgradering af arbejdsstyrken, er de lande, der har oplevet stabil vækst. Spørgsmålet om hvordan man sikrer, at de faglige rettigheder – blandt andre retten til løn og retten til at organisere sig – er også helt central, når man vil hjælpe udviklingslande med at opbygge et bæredygtigt arbejdsmarked.
Min opfordring til regeringen og Udviklingsminister Bertel Haarder er at holde fast og udbygge det vigtige arbejde med erhvervssektorprogrammerne, men samtidig sørge for at de skrøbelige økonomier og de skrøbelige demokratier i udviklingslandene får glæde af de erfaringer, vi har i Danmark . De ressourcer, der ligger i danske organisationer og enkeltpersoner, der til daglig arbejder med at udvikle og stabilisere det danske arbejdsmarked, bør bruges direkte i erhvervssektorprogrammerne.
Det er vigtigt at tænke på, hvordan vi i Danmark har opnået en høj levestandard, og på hvor vigtig samspillet mellem arbejdsmarkedets parter har været for den stabilitet og høje produktivitet, der kendetegner det danske arbejdsmarked. I Danmark har demokratiet altid været den ledende faktor i den udvikling – demokratisk ledede regeringer, fagbevægelse samt repræsentative arbejdsgiverorganisationer. Der ligger rigtigt mange værdifulde erfaringer gemt i det tre-partssystem – både institutionelle erfaringer og personlige erfaringer.
Blandt andet gennem Ulandssekretariatet har Fagbevægelsen i mange år eksporteret viden om det bæredygtige arbejdsmarked til en lang række lande i den mindst udviklede del af verden. Også her ligger der mange erfaringer, der kan trækkes på. Et lands arbejdsstyrke er den ressource, al vækst bygger på. Hvem med respekt for sig selv vil investere i et land, hvor de basale arbejdstager rettigheder bliver overtrådt, hvem vil investere i et land, hvor børnearbejde indgår som en del af produktionen, og hvem tør investere i et arbejdsmarked, hvor strejker kan sætte alt i stå.
(Debatindlægget blev bragt i Børsen tirsdag den 5. oktober 2004)