Colombias regering må handle nu, inden fredens momentum er forsvundet.
Colombia har i årevis været indehaver af en trist verdensrekord: Det er det land på kloden, hvor flest fagligt aktive bliver slået ihjel. Fredsaftalen fra 2016 mellem regeringen og oprørsbevægelsen FARC skabte håb om, at der endelig ville blive taget hul på en nødvendig fredsskabende dialog, som også skulle sætte fokus på den enorme ulighed, der præger Colombia.
Desværre har der i den seneste tid ikke været meget optimisme at spore i det latinamerikanske land. Drabene på fagforeningsledere og andre fagligt aktive fortsætter, alene i 2018 endte 34 fagforeningsfolk med at miste livet på denne brutale måde, viser en ny rapport fra ITUC, den internationale sammenslutning af fagforbund.
Freden er i fare i Colombia, lyder rapportens konklusion, og den slår samtidig fast, at præsident Iván Duque har levet op til mindre end en fjerdedel af initiativer, den colombianske regering ellers har forpligtet sig til over for blandt andre EU, USA og FN’s arbejdsorganisation, ILO, i forbindelse med fredsaftalen.
Regeringen har blandt andet lovet, at den vil arbejde for dialog og for at adressere de bagvedliggende grunde, der har været benzin på bålet under den 52 år lange konflikt med FARC. Intet af dette er sket i nævneværdig grad, og i dag bliver 95 procent af de grove forbrydelser, der begås mod fagforeningsaktive, aldrig opklaret af de colombianske myndigheder. Dermed blokerer myndighederne indirekte for udviklingen af et fredeligt og stabilt arbejdsmarked, der ellers kan blive afgørende for en fredelig udvikling i samfundet generelt.
Også den danske regering er nødt til at støtte mere op om fredsprocessen. I dag fokuserer Danmark alt for ensidigt på de eksportmuligheder, der er i landet, mens den sociale og menneskeretlige dimension i alt for høj grad negligeres. Men ved i højere grad at støtte de sociale bevægelser, der knokler for at rette op på situationen i Colombia, vil Danmark sende et vigtigt signal om, at vi bakker op om denne kamp. Og det vil ikke hæmme danske eksportmuligheder, men tværtimod forbedre dem.
