Call center i Marokko organiseret
Mange store franske firmaer lægger således deres call centre i det fransktalende Marokko. De marokkanske medarbejdere må så finde sig i at arbejde flere timer om dagen end deres franske modparter til en væsentligt ringere løn. Et andet stort problem for medarbejderne på call centre i Marokko er at de er nødt til at indordne sig under de franske helligdage. Det vil sige, at de bliver tvunget til at holde fri på de franske helligdage, og til gengæld må gå på arbejde på de marokkanske nationale og religiøse helligdage. Det er med til at berøve medarbejderne for deres kulturelle og religiøse identitet og et derfor et brud på menneskerettigheder såvel som ILOs kernekonventioner.
For nyligt blev det første marokkanske call centre Sitel så organiseret og i øjeblikket er 60 % af medarbejderne med i CDT (Confédération Démocratique du Travail). CDT har nu bl.a. sikret at de organiserede får fri på Marokkanske helligdage. CDT har desuden undervist medarbejderne i deres rettigheder i henhold til den marokkanske lovgivning, og givet dem redskaberne til at forhandle med deres arbejdsgiver Sitel.
For at forbedre vilkårene hos andre call centre i Marokko og i resten af verden er det vigtigt med dialog. Laïla Nassimi fra CDT påpeger nødvendigheden i at der er en god kommunikation imellem fagforeninger verden rundt, så de kan sammenligne erfaringer med arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår, løn osv.