Bolivia: Forhandlinger skaffer flere sundhedsarbejdere mere uddannelse og løn
I Bolivia arbejder sundhedsforbundet CSTSPB (Confederación de Trabajadores en Salud Pública de Bolivia) som alle andre fagforeninger for højere løn til deres medlemmer. Men også faglig udvikling er vigtig – ikke kun af hensyn til patienterne i sundhedsvæsenet, men også mod arbejdstagernes lommesmerter.
CSTSPB er forbund for de offentligt ansatte sundhedsarbejdere. Bolivias sundhedssystem er generelt af meget svingende kvalitet. Der findes private sundhedstilbud ved siden af det offentlige system, og der er tilmed meget store forskelle mellem by og land. Ikke overraskende for et fattigt land som Bolivia, daler folkesundheden, jo længere ud på landet og op i Andesbjergene, man kommer.
Uddannelse vejen frem
De ansatte sundhedsarbejdere i det offentlige system er helt afhængige af niveauet for deres uddannelse. Der findes en slags merit-skala, hvor de ansatte optjener mere i lønposen, jo mere opkvalificering, de tilegner sig.
Nu har 450 sygeplejersker, sundhedsarbejdere, ambulancereddere og andre (sundhedsforbundet har en bred vifte af medlemmer) takket være forhandlinger mellem CSTSPB og arbejdsgiverne i Bolivias sundhedsministerium fået opkvalificerings- og genopfriskningskurser, som har hjulpet dem op ad løntrappen.
”Vi er opmærksomme på behovet for konstant faglig uddannelse og opdatering af vores medlemmers kompetencer. Sådanne skridt (som uddannelse, red.) er med til at sikre kvaliteten for folkesundheden – og vores medlemmers indkomst,” siger Leonor Arancibia, international generalsekretær i CSTSPB.
Sundhedsarbejdere på de laveste løntrin tjener omkring 2.600 kroner om måneden, og et trin op af lønstigen giver godt 3 procent mere i lønposen. Næste trin giver 11 procent mere (i forhold til de laveste lønninger).
Oveni skal så lægges, at Bolivias hovedorganisation sidste år, med støtte fra dansk fagbevægelse, forhandlede 5 procent til bl.a. CSTSPB’s medlemmer.
Social dialog, men lang vej igen
Den sociale dialog mellem sundhedsarbejdernes forbund og regeringen daterer sig faktisk helt tilbage til 2009. Men lønskalaen (eller meritskalaen, som den kaldes fordi det er efteruddannelse, der giver stigninger) har også været omstridt.
”Til dato (2024, red) er kun to niveauer af de fem, hvor skalaen faktisk virker. Det er vigtigt at påpege, at meritskalaen er et mangeårigt krav fra CSTSPB, som altså kom til gennem social dialog mellem CSTSPB og regeringen,” siger Leonor Arancibia.
Med andre ord er det nye, at det andet trin er kommet til gennem langvarige forhandlinger – men at der altså mangler yderligere forhandlinger, før skalaen virker efter hensigten.
”Vi har længe samarbejdet med de offentlige fagforbund i Bolivia, som blandt andet organiserer sundhedsarbejdere og sygeplejersker – lige fra støtte til reformer i selve sundhedssystemet til udvikling af de faglige kompetencer,” siger Ulandssekretariatets leder, Lone Ilum Christiansen.
